Når man løfter i flok, kan man mere, end det er muligt på egen hånd. Ud fra det rationale har vi i Danmark en historisk tradition for at samle indkøbskræfterne – en tradition, som går helt tilbage til 1800-tallet, hvor de første brugsforeninger blev stiftet.

Rationalet gælder også den offentlige sektor: Når vi samler indkøbskræfterne, kan vi påvirke markedet og få bedre kvalitet, bedre priser og bedre vilkår. Derfor blev SKI grundlagt i 1994 som et aktieselskab ejet af staten og KL i fællesskab.

Kvalitet, vilkår og pris

Hvert år køber det offentlige ind for cirka 400 mia. kr. hos private virksomheder. 3 pct. af det samlede offentlige indkøb foretages på SKI-aftaler.

Målet er at sikre god kvalitet og ordentlige købsvilkår til bedre priser, end den enkelte offentlige organisation kan opnå på egen hånd. Pris er et vigtigt parameter i en presset, offentlig økonomi, men SKI hjælper også den offentlige sektor med at sikre bedre løsninger, mere helhed, øget kvalitet og større konkurrence. Hvordan pris, kvalitet og andre parametre skal vægtes, afgøres fra aftale til aftale og tilrettelægges på baggrund af en grundig analyse af markedet og i tæt samarbejde med de offentlige kunder, der skal bruge indkøbsaftalerne i det daglige.

Vi frigør ressourcer i det offentlige

Alle offentlige organisationer er underlagt udbudsloven. Reglerne skal blandt andet sikre, at de private virksomheder, der ønsker at handle med det offentlige, kan afgive tilbud gennem en udbudsproces, hvor alle tilbud bliver behandlet på lige vilkår i en gennemsigtig proces. Formålet er at sikre, at opgaven går til den leverandør, der giver det mest konkurrencedygtige tilbud – målt på kvalitet og pris.

Når SKI gennemfører et udbud, løfter vi udbudspligten for stat, kommuner og regioner mv. Ved at samle indkøbskræfterne på en SKI-aftale undgår de offentlige kunder dermed selv at investere ressourcer i den lange og ofte komplicerede proces, det er at udforme og gennemføre et udbud.

Resultatet af et SKI-udbud er en såkaldt rammeaftale, der kort fortalt angiver, hvilke varer der kan købes på aftalen, på hvilke betingelser og til hvilken pris. Med en SKI-aftale i hånden kan en offentlig indkøber bestille sine varer og være sikker på, at pligten til at sende varen i udbud er løftet. SKI varetager herefter driften og kontraktstyringen af aftalen i hele dens levetid, som typisk er fire år.

Ved at lave rammeaftaler på tværs af den offentlige sektor hjælper vi stat, kommuner og regioner med at skabe større råderum til velfærd – uanset om man lokalt synes, at velfærd består i mere økologi, flere vindmøller, større skattelettelser, mere hjemmehjælp til ældre borgere eller en ny svømmehal.

SKI samarbejder med eksperter, fagpersoner, indkøbere og brugere fra kommuner, stat, regioner, selvejende institutioner, halvoffentlige virksomheder og forsyningsselskaber. Alle er tilknyttet arbejdsgrupper, der er med til at udforme de fælles indkøbsaftaler, så vi er sikre på, at aftalerne matcher de behov, som findes blandt danske borgere og offentligt ansatte.

Samarbejdet omfatter også de leverandører, der skal levere til det offentlige. Vi udfører grundige markedsanalyser i forbindelse med hvert udbud. Og vi er i tæt dialog med brancheforeninger, som er med til at sikre, at kravene i vores indkøbsaftaler er tænkt sammen med markedet.

• Du kan læse mere om, hvordan SKI-aftalerne bliver til her.

Et marked for både små og store virksomheder

Offentlige kunder har brug for indkøbsaftaler med den rette sammensætning af leverandører.
SKI’s leverandørsammensætning viser, at SKI laver udbud, hvor mange SMV’er er konkurrencedygtige. Af de i alt 688 leverandører på SKI’s rammeaftaler var cirka 83 pct. i 2021 små og mellemstore virksomheder med færre end 250 ansatte. Ser man på virksomheder med færre end 50 ansatte, udgjorde de 61 pct. af leverandørkorpset hos SKI i 2021.

• Du kan læse mere om SKI’s leverandørsammensætning her.