SKI laver rammeaftaler og andre indkøbsløsninger, som kan benyttes af hele den offentlige sektor: stat, regioner, kommuner, forsyningssektor, mv.
Indkøbsaftalerne kan det offentlige bruge til at købe standardvarer (fx computere, kuglepenne og møbler), flere typer af ydelser (fx vikarer og flyrejser) samt it - både hardware, software og rådgivning.
Aftalerne angiver, hvilke varer der kan købes på aftalen, på hvilke betingelser og ofte til hvilken pris.
Fordele ved at bruge en SKI-aftale
Når vi udvikler SKI-aftaler og samler mange offentlige organisationers indkøb, giver det en række samfundsgavnlige fordele: Det giver bedre priser og vilkår, når vi puljer så store indkøb. Samtidig sikrer vi, at pligten til at sende en vare i udbud løftes efter de udbudsregler, der gælder for offentlige indkøb i hele EU.
Det betyder, at de offentlige organisationer dels sparer penge på indkøbene, og dels sparer tid og ressourcer på ikke selv at gennemføre komplekse EU-udbud og efterfølgende styre kontrakterne.
Samtidig er det lettere at påvirke de forskellige markeder – fx i en mere grøn og bæredygtig retning - når man står flere sammen om at købe stort ind på et område.
Her kan du se alle SKI-aftaler og alle de kommende SKI-aftaler.
Flere typer SKI-aftaler
Der findes forskellige måder at skrue en aftale sammen på alt efter, hvem der skal bruge aftalen, hvad deres indkøbsbehov er, og hvordan markedet ser ud. Overordnet kan aftalerne inddeles i tre:
Aftaler med forpligtelse
Ofte har de offentlige organisationer et godt billede af, hvad deres indkøbsbehov er. Det gælder særligt indkøb af varer og it-hardware, som fx kontorartikler, møbler og computere. Her vil der som regel ikke være stor forskel på, hvad man køber i de forskellige dele af den offentlige sektor, og markedet vil typisk være præget af relativt få virksomheder, der tilbyder ensartede eller samme produkter. Derfor gælder det om at opnå bedst mulig kvalitet, pris og vilkår på det, der købes mest af, og samtidig sikre, at der skal bruges mindst mulig tid på indkøbet.
Til dette indkøbsbehov udvikler SKI rammeaftaler, hvor de offentlige kunder på forhånd forpligter sig til at købe ind. Aftalerne er enten eneleverandøraftaler eller inddeles i delaftaler efter fx geografi eller indkøbsområde, hvor hver delaftale har en leverandør.
Aftaler med frivillig anvendelse
Det er ikke altid, de offentlige organisationer kan forudse deres indkøbsbehov fire år frem i tiden. Det kan fx gælde indkøbsområder som vikarer, konsulentydelser og udvikling af it-systemer. Typisk for disse områder er også, at der findes mange forskellige løsninger samt flere og mere specialiserede virksomheder.
Derfor udvikler SKI en række rammeaftaler, som de offentlige organisationer frit kan anvende for at få deres indkøbsbehov dækket. På aftalerne er det på forhånd fastlagt, hvad man kan købe, og som regel er der flere leverandører på aftalen, der dækker forskellige dele af sortimentet. Der vil typisk både være mulighed for at købe direkte ind hos den leverandør, der kan dække behovet, og for at genudsætte konkurrencen ved indkøb over en vis mængde i et såkaldt miniudbud.
Dynamiske indkøbssystemer
Udover rammeaftaler udvikler og drifter SKI også en række dynamiske indkøbssystemer. Et dynamisk indkøbssystem er ikke en færdig rammeaftale, men fungerer som en markedsplads, hvor de offentlige organisationer med afsæt i nogle overordnede kategorier udsender deres egne indkøb til de leverandører, der er optaget i systemet og opfylder kravene. Sortimentet er ikke fastlåst på forhånd, og det er muligt at optage nye leverandører løbende.
SKI’s dynamiske indkøbssystemer er digitalt understøttede, og de offentlige indkøbere bliver guidet igennem mulige til- og fravalg, hvorudfra udbudsmaterialet automatisk genereres.
Det tager længere tid at gennemføre et indkøb i et dynamisk indkøbssystem, men når et marked er præget af mange leverandører, hastig udvikling og løbende produkttilgang, kan et dynamisk indkøbssystem være den rigtige løsning i stedet for en traditionel rammeaftale eller at udarbejde sit eget udbud.
SKI har en portefølje på ca. 50 rammeaftaler, der typisk løber i fire år, samt en række dynamiske indkøbssystemer. Som altovervejende hovedregel genudbyder vi aftalerne, når de udløber, og tilpasser de nye aftaler til kundernes aktuelle behov og den udvikling, der er sket på området. Nye aftaleområder opstår typisk på baggrund af forslag fra vores kunder eller som et resultat af interne analyser.
Før vi igangsætter arbejdet med et udbud, vurderer vi altid i sin helhed, om det giver mening, at SKI løfter opgaven. De ressourcer, SKI skal bruge på at udvikle en aftale, holdes op i mod, hvilken effekt aftalen vil have for de offentlige organisationer. Aftalen skal bidrage med at øge råderummet ved at skaffe besparelser og gøre hverdagen lettere for dem, som køber ind. Samtidig arbejder SKI på at hæve barren for bæredygtighed på enhver SKI-aftale og skubbe indkøbene i en grønnere retning. Derudover skal indkøbsbehovene kunne håndteres inden for udbudslovens rammer, som ikke giver ubegrænsede muligheder.
Du kan læse mere om SKI's udbudsproces her.
Offentlige eksperter er med til at forme aftalerne
Alle SKI’s aftaler udarbejdes i tæt samarbejde med de offentlige indkøbere og fagfolk, der efterfølgende skal bruge aftalerne. Det sker efter en fast governancemodel, der sikrer involvering af alle relevante interessenter.
I 2023 hjalp 490 indkøbere, sygeplejersker, lærere, it-konsulenter, ergoterapeuter mv. fra hele den offentlige sektor med til at lave SKI-aftaler
SKI kæmper for ordentlige indkøbsaftaler – og ordentlighed for vores fremtid og vores klode. Om det er klimaet, miljøet, lønmodtagerforhold eller nultolerance over for hvidvask, bestikkelse eller børnearbejde, så har vi klare forventninger til og krav om ordentlighed hos vores aftalepartnere og deres underleverandører.
Læs mere om grønne og bæredygtige indkøb på SKI-aftaler her.