Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse ’Status for offentlig konkurrence’ tager temperaturen på den offentlige sektors indkøb hos private virksomheder, som i 2019 løb op i godt 380 milliarder kroner. Det svarer til ca. en tredjedel af de offentlige udgifter og knap en sjettedel af Danmarks bruttonationalprodukt.
Her er tre vigtige konklusioner fra analysen:
Målet er at sikre god kvalitet og ordentlige købsvilkår til bedre priser, end den enkelte offentlige organisation kan opnå på egen hånd.
I 2019 vandt små virksomheder ca. 45 procent af EU-udbuddene. De vundne kontrakter er ofte ganske store målt per ansat. Virksomhedernes kapacitet – målt på antallet af ansatte – er i mange tilfælde ikke afgørende for, om de kan byde på og endda vinde en større offentlig opgave.
I 2015 vandt konsortier 2,7 procent af den samlede kontraktsum for alle gennemførte udbud, mens det foreløbige tal for 2019 er 4,2 procent. Det er ikke kun små og mellemstore virksomheder, der danner konsortier. De har også vist sig relevante for større virksomheder, der for eksempel ønsker at byde på opgaver, som fordeler sig over flere fagområder.
Også i SKI ser vi en stigning af små virksomheder på vores aftaler. I 2016 havde 40 pct. af leverandørerne på SKI-aftaler under 50 ansatte, mens andelen i 2019 var 49 pct.
Mange af de offentlige EU-udbud i perioden juni 2019 til marts 2020 havde fokus på bæredygtighed. Knap halvdelen – 44 procent – indeholder ord og begreber som for eksempel miljømærker eller total- og livscyklusomkostninger, som indikerer, at udbuddet inddrager klima- og miljøhensyn.
Flere offentlige ordregivere gør brug af fleksible udbudsformer
Siden det blev muligt at anvende dynamiske indkøbssystemer som udbudsform i 2016, har flere offentlige ordregivere taget værktøjet til sig.
Andelen af udbud med fleksible procedurer er gået fra stort set ingen i 2016 til omkring 12,5 pct. i 2019.
...at når du køber ind på SKI-aftaler, er der stillet høje krav om bæredygtighed og klimavenlighed til produkter og leverandører. Det gør det lettere at købe miljørigtigt og samfundsansvarligt ind.
Et eksempel på en fleksibel udbudsform er dynamiske indkøbssystemer. I SKI ser vi et stort potentiale i dynamiske indkøbssystemer som alternativ til traditionelle rammeaftaler på mere specialiserede vare- og ydelsesområder.
I det dynamiske indkøbssystem 50.86 Biler har vi indtil videre 112 små og store leverandører fordelt over hele landet.
Pr. 12. januar 2021 er der foreløbig optaget 67 leverandører i det kommende dynamiske indkøbssystem 02.06 Standardsoftware. Af disse har 64 pct. færre end 50 ansatte
Et dynamisk indkøbssystem er en fleksibel indkøbsmetode. Hvor leverandørerne på en traditionel rammeaftale byder ind med et fast sortiment og konkurrerer på kvalitet og pris på dette, fungerer det dynamiske indkøbssystem sådan, at der løbende optages nye leverandører, store som små. De konkurrerer om de enkelte køb, med det sortiment og de løsninger, de kan tilbyde på det præcise tidspunkt for indkøbet. Sortimentet er altså ikke fastsat på forhånd.