De fleste danske forbrugere kender Svanemærket, og de fleste har nok haft en creme, en rulle bagepapir eller en håndsæbe med det kendte mærke derhjemme. Svanemærket er pejlemærke for rigtig mange private forbrugere, der gerne vil købe grønt og bæredygtigt ind. Samtidig er det også et vigtigt værktøj for de offentlige indkøbere, der hvert år forvalter indkøb for over 300 mia. kroner.
Det er Rikke Dreyer, chefkonsulent i Miljømærkning Danmark og formand for Forum for Bæredygtige Indkøb, ikke i tvivl om:
”Miljømærker gør det mere enkelt for den enkelte at købe grønt ind. Du skal ikke selv udvikle miljøkriterier, og du skal ikke selv kontrollere, at leverandørerne overholder kravene. Du skal ikke sørge for at opdatere kriterierne løbende, og er der nogen problemer, er det Miljømærkning Danmarks ansvar at følge op. Når du vælger miljømærkede varer og ydelser, kan du kort sagt købe grønt ind og overlade hovedpinen til os.”
Træk i samme retning
Miljømærkning Danmark står for at certificere og kontrollere produkter med Danmarks to officielle miljømærker, Svanemærket og EU-Blomsten. Svanemærket er et nordisk miljømærke, mens EU-Blomsten er europæisk. I dag er det muligt at få certificeret produkter og services med Svanemærket inden for mere end 60 produktgrupper – og med EU-Blomsten inden for 24 produktgrupper.
”Miljømærkekriterierne har været i høring, de er blevet efterprøvet, produkter og ydelser bliver certificeret og kontrolleret, og kravene bliver løbende opdateret. Det grundige arbejde kan indkøbere læne sig op ad og så prioritere at bruge kræfterne på de områder, hvor der endnu ikke findes kriterier,” siger Rikke Dreyer og tilføjer:
”Jeg mener, det er vigtigt, at vi i den offentlige sektor bakker op om de officielle miljømærker. Når vi bruger mærkerne, trækker vi i samme retning – og så kan vi faktisk flytte noget. Vi kan motivere virksomhederne til at lade deres produkter certificere, når vi belønner dem, der gør det.”
Markedet skal kunne følge med
Det er vigtigt også at have leverandørerne for øje, mener Rikke Dreyer. Vil vi bruge miljømærkerne, når vi konkurrenceudsætter vores indkøb, skal vi have tilstrækkeligt med certificerede leverandører og produkter, så der skabes en god og effektiv konkurrence.
Netop den tilgang har de taget til sig i Københavns Kommune. Sammen med Miljømærkning Danmark og SKI udvælger de to områder om året, hvor der er få eller ingen certificerede produkter. På de to områder starter de en tidlig markedsdialog med virksomhederne om, hvad der skal til for at få flere miljømærkede produkter.
”I 2018 arbejdede vi sammen med møbelbranchen på at få flere kontormøbler certificeret med Svanemærket eller EU-Blomsten. Nu – i 2020 – er SKI, som jo udvikler de store, nationale indkøbsaftaler, på vej med tre møbeludbud, hvor der er stillet krav om flere miljøvenlige møbler – herunder miljømærkede - blandt sortimentet. Så selvom det kan synes som træge processer, så rykker det,” siger Rikke Dreyer og fortsætter:
”Når aftalerne er klar til brug, gør SKI’s e-kataloger det også let for de offentlige indkøbere at vælge de miljømærkede produkter. Her kan man nemlig sortere på miljømærker, og så kan man fx vælge kun at importere de miljømærkede møbler til sit eget e-handelssystem.”
Læs mere om mulighederne for at købe grønt ind i SKI’s e-katalog her.
I 2020 arbejder Københavns Kommune sammen med Miljømærkning Danmark og SKI på at øge udbuddet af miljømærkede institutionsmøbler til børn.
Se dine muligheder for at købe grønt ind med den nuværende udbudslov og udbudsdirektiv.
Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU-Blomsten i Danmark og fungerer samtidig som uafhængig kontrolinstans i forhold til mærkerne. Miljømærkning Danmark er en selvstændig enhed hos Dansk Standard.
Miljømærkning Danmarks hovedopgaver er at udvikle kriterier for forskellige produktområder og at behandle ansøgninger om licens fra virksomheder.
Miljømærkeindsatsen er finansieret af gebyrer, som virksomheder med licens betaler, samt en bevilling af finansloven. Indtægterne bliver brugt til at håndtere ansøgninger og licenser - og til at fremme udbud og efterspørgsel efter miljømærkede produkter for derigennem at mindske den samlede miljøbelastning til gavn for mennesker, miljø og jordens ressourcer.
Det er det danske Miljømærkenævn, der træffer beslutninger om Svanemærket. I nævnet sidder repræsentanter for handels-, industri-, forbruger- og miljøorganisationer (heriblandt SKI). Det er Miljø- og Fødevareministeriet, der sammen med Miljømærkenævnet leder arbejdet med EU-Blomsten.