Rambøll foretog i september 2019 en analyse af bæredygtighedstrends i offentligt indkøb på vegne af SKI. Formålet med analysen er at give SKI et bedre udgangspunkt for at understøtte den grønne og bæredygtige omstilling i den offentlige sektor. Helt konkret er analysens resultater en del af det fundament, SKI bygger sin nye strategi for grønne og bæredygtige indkøb på. Sådan sikrer SKI, at der på rammeaftalerne er de rigtige grønne produkter, og at SKI stiller værktøjer til rådighed, der kan hjælpe den offentlige sektor i den grønne omstilling.
Undersøgelsen bygger på resultater fra 26 interviews, en spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterviews, hvor både kommuner, stat og regioner har deltaget.
Undersøgelsen giver et klart billede af, hvilken rolle bæredygtighed spiller for det offentlige indkøb nu, og hvad forventningerne til fremtiden er. Her er de vigtigste resultater fra analysen.
Undersøgelsen fra Rambøll viser tydeligt, at kommuner, stat og regioner i langt de fleste tilfælde aktivt arbejder med at inddrage bæredygtighedselementer i de enkelte udbud og indkøb. Af analysen fremgår det også, at prioriteringen af bæredygtighed samt beslutningerne herom sker på forskellige niveauer. På baggrund af undersøgelsens kvalitative interviews er de offentlige indkøbere blevet opdelt i fire grupper ud fra niveauet af bæredygtighed i deres organisation:
- Ca. 4 pct. er frontløbere inden for bæredygtigt indkøb
- Ca. 67 pct. er hurtigløbere
- Ca. 21 pct. er lige begyndt
- Ca. 7 pct. har ikke fokus på bæredygtige indkøb.
Bedst styr på arbejdstagerforhold og sociale forhold
Inden for bæredygtighed er det arbejdet med arbejdstagerforhold, sociale forhold og etik, der ifølge undersøgelsen er blevet prioriteret højest blandt de offentlige indkøbere. Det gør sig især gældende ved køb af serviceydelser, hvor faktorer som løn og arbejdsvilkår vægter tungt. Det er også vigtigt for de offentlige indkøbere, at leverandøren prioriterer sociale forhold fx ved at ansætte lærlinge, elever og medarbejdere på kanten af arbejdsmarkedet.
De offentlige indkøbere forventer en begrænset stigning i arbejdet med etik, arbejdstager- og sociale forhold, da mange allerede arbejder så indgående med dette bæredygtighedsemne, at der ikke er det store forbedringspotentiale. Derimod viser undersøgelsen, at de offentlige indkøbere i fremtiden vil rette blikket mod andre bæredygtighedsområder – fx miljø og energi.
Fokus på miljø og energi i fremtiden
På nuværende tidspunkt fylder miljømæssige forhold tredje mest i de offentlige indkøberes arbejde med bæredygtighed. Med miljømæssige forhold menes fx krav om brug af produkter, der forurener mindre eller har lavere CO2-aftryk end konventionelle varer.
Både internt i organisationerne og fra politisk side er der kommet større fokus på miljø og energi de senere år. Udviklingen på miljø- og energiområdet er allerede i gang, men i fremtiden forventer de offentlige indkøbere at øge deres fokus på området. Faktisk forventer de at arbejde med miljø og energi i lige så høj grad, som de på nuværende tidspunkt arbejder med arbejdstagerforhold, sociale forhold og etik.
Prisen er stadig den væsentligste faktor
Selvom der er øget fokus på bæredygtighed inden for offentligt indkøb, ser størstedelen af de offentlige indkøbere stadig prisen som den væsentligste faktor i deres arbejde. I valget mellem pris, kvalitet, leveringssikkerhed og bæredygtighed er prisen den væsentligste faktor for 72 pct. af de offentlige indkøbere i dag. Dertil kommer, at 68 pct. prioriterer bæredygtighed lavest ud af de fire faktorer, og ingen af de offentlige indkøbere ser bæredygtighed som den væsentligste faktor i deres arbejde.
De offentlige indkøbere forventer dog, at dette billede vil ændre sig i fremtiden. Om fem år forventer syv pct. af de offentlige indkøbere at prioritere bæredygtighed højest i deres arbejde, og kun 37 pct. (mod 68 pct. i dag) vil fortsat prioritere bæredygtighed lavest.
På trods af det øgede fokus på bæredygtighed i fremtiden forventer 63 pct. af de offentlige indkøbere, at prisen stadig vil være den væsentligste faktor i arbejdet med indkøb om fem år.
De politiske ambitioner sætter niveauet for bæredygtighed
81 pct. har i undersøgelsen svaret, at de oplever en stor opmærksomhed fra politikere på bæredygtigt indkøb, og flere oplever, at det også er politikerne, der har den største indflydelse på, hvor bæredygtigt organisationens indkøb er.
Særligt i kommunerne er der en oplevelse af, at det politiske niveau sætter bæredygtighed på dagsordenen og derved stiller krav til bæredygtighed. De vurderer, at dette bl.a. skyldes, at bæredygtighed er med til at tegne kommunens profil udadtil. Flere kommuner nævner, at mange politikere har stort fokus på FN’s 17 verdensmål, og at det politiske niveau stiller krav til den kommunale indkøbsafdeling om, at man inddrager FN’s 17 verdensmål i drøftelserne i indkøbsprocessen.
Frontløberne har stort politisk fokus på bæredygtighed og har en bæredygtig indkøbspolitik. Økonomi er stadig en vigtig faktor, men bæredygtighed tilvælges i stigende grad på bekostning af økonomien.
Hurtigløberne har stigende politisk fokus på bæredygtighed, men de har ikke nødvendigvis nedskrevne politikker på området. De stiller i stigende grad bæredygtighedskrav og er af og til med i samarbejder såsom POGI. Økonomien er stadig en væsentlig faktor - og som regel den væsentligste.
De, der lige er begyndt, vil gerne arbejde mere med bæredygtighed, men de mangler politisk fokus og viden. De finder det vanskeligt at stille bæredygtighedskrav.
For den gruppe, der endnu ikke har fokus på bæredygtige indkøb, er økonomien den væsentligste faktor. Et fokus på bæredygtige indkøb kan potentielt komme i fremtiden, men det kræver et øget politisk fokus.
De offentlige indkøbere forventer, at den største relative vækst inden for bæredygtighed vil være på den interne monitorering. Intern monitorering fylder pt. ikke meget i de offentlige indkøberes dagligdag – og især ikke hvad angår krav om fx miljø og energi.
21 pct. af de offentlige indkøbere følger op på, om der bliver stillet de nødvendige bæredygtighedskrav på udvalgte indkøb via stikprøver. Kun 17 pct. af de offentlige indkøbere følger systematisk op på alle indkøb.
Mange af de adspurgte offentlige indkøbere mener ikke, at de har de nødvendige ressourcer til at monitorere og følge op på krav om bæredygtighed. Kun to pct. af adspurgte offentlige indkøbere mener, at de har ressourcerne. En af forklaringerne er, at monitorering hidtil ikke har været i fokus hos de offentlige indkøbere, og at der derfor sjældent er afsat ressourcer til opfølgningsarbejdet. De offentlige indkøbere forventer dog at skulle afsætte ressourcer til at gennemføre den interne monitorering, og fremadrettet vil monitoreringen være et stort fokusområde – især hos kommunerne.
En bæredygtig omstilling kræver samarbejde og dialog
Flere af de offentlige indkøbere peger på, at et mere formaliseret samarbejde med deres fagafdelinger kan hjælpe med at få afsat ressourcer og kompetencer til en systematisk afdækning og opfølgning på bæredygtighedskrav. Samarbejdet er allerede velfungerende hos flere frontløberkommuner og -regioner, og de oplever, at det har bidraget til at ændre indkøbsadfærden blandt fagafdelingerne.
Ud over et internt samarbejde fremhæver de offentlige indkøbere, at markedsdialog med interessenter, andre organisationer som fx POGI, netværk, indkøbsfællesskaber og især samarbejdet med leverandører er helt centralt for at kunne stille de rigtige krav til bæredygtighed, der hverken er for uambitiøse eller umulige at honorere. Markedsdialogen kan give input til, hvordan de offentlige indkøbere kan presse markedet og være ambitiøse. Undersøgelsen peger altså på, at markedsdialogen er helt nødvendig for de offentlige indkøbere, når de skal stille grønne og bæredygtige krav.
Hvis du har nogen spørgsmål, er du velkommen til at kontakte SKI.
- Med intern monitorering menes der bl.a., i hvor høj grad der bliver stillet bæredygtighedskrav i de enkelte afdelinger i en organisation, og om der bliver fulgt op på disse krav.