>

Vi er efterhånden vant til at tænke grønt, når vi køber pc’er, mobiltelefoner og servere. Vi stiller krav til kemikalier og indholdsstoffer, til leveringsform og genanvendelse. Og det er vigtigt, da mindst 70 pct. af CO2-udledningen fra hardware sker i produktionen.

Når vi køber software, er det lige omvendt, fortæller chefkonsulent fra SKI’s afdeling for CSR og bæredygtighed, Adam Goslett:

”Når vi ser på software, er det ikke produktionen, der er interessant. Det er vores brug af softwaren. Her ligger mere end 70 pct. af CO2-udledningen nemlig. Allerede når vi køber ind, bliver vi derfor nødt til at tænke i anvendelse.”

Og hvordan gør man så det? Se videoen, hvor Adam Goslett giver tre gode råd til, hvordan du gør dit næste softwareindkøb grønnere:

SKI stiller stadigt grønnere krav til it-indkøb i takt med, at markedet modnes, og der kommer nye reguleringer fra danske og europæiske myndigheder. På den måde skubber vi på den grønne udvikling uden dog at stille højere krav, end markedet kan honorere.

Ud over de grundlæggende grønne krav, SKI som udgangspunkt stiller på alle it-aftaler, kan man som kunde ofte også vælge fx at evaluere og tildele på baggrund af grønne parametre eller tilkøbe ekstra garanti. På hver enkel aftale finder du en række helt konkrete råd til, hvordan du selv kan gøre dit indkøb grønnere. Her finder du også en komplet oversigt over, de grønne krav SKI har stillet.

Alle aftaler har en side på ski.dk fyldt med information om aftalen. Her finder du også de gode råd til grønne indkøb.

Få et overblik over it-aftalerne her.

Grønt it-indkøb i SKI’s dynamiske indkøbssystemer

I de dynamiske indkøbssystemer på it-området, fx 02.06 Standardsoftware, 02.22 It-drift og den kommende  02.19 Fagsystemer kan der stilles højere grønne krav i takt med, at markedet og kunderne bliver klar.

På 02.22 er SKI fx ved at udrulle et trafiklys, der vil guide kunden til at stille så ambitiøse grønne krav som muligt.

Den 28. marts 2023 prøvede SKI kræfter med en ny type arrangement: Software Summit, hvor vi havde inviteret leverandører på SKI-aftalen 02.06 Standardsoftware til at stille med en stand blandt de besøgende kunder.

Udover at kunne netværke og gå i direkte dialog med de deltagende leverandører, var der inspiration og viden om nye muligheder inden for bl.a. AI, cloudservices, cybersikkerhed og ikke mindst bæredygtighed i offentlige it-indkøb.

Stemningsbilleder fra dagen

SKI tilbyder en lang række webinarer og fysiske arrangementer rundt om i landet om it-indkøb. Se alle SKI’s arrangementer her.