>

Tirsdag den 28. marts slår SKI for første gang dørene op for Software Summit på CPH Conference i København.

Mere end 40 leverandører kommer med en stand, hvor de står klar til at få en snak med dig om, hvordan de bedst kan imødekomme din organisations behov for standardsoftware.

”Software Summit er opstået på baggrund af et ønske fra både kunder og leverandører om at få mulighed for at mødes. Derfor er vi glade for, at vi kan gøre det til virkelighed. Dagen vil give mulighed for at hente inspiration til fremtidige indkøb og komme i dialog med potentielle leverandører,” siger Leon Johansen, der er it-forretningsudvikler i SKI.

Se, hvilke leverandører du kan møde på Software Summit.

Inspirerende oplæg og tid til netværk
Det er ikke kun standene, der byder på ny viden. I løbet af dagen kan du opleve en række inspirerende oplæg fra både producenter, leverandører og fra SKI på så forskellige emner som indkøb af cloudservices, fremtidens arbejdsliv og cyberforsvar. Og ikke mindst vil der dagen igennem være rig mulighed for at netværke og videndele med både kollegaer fra hele den offentlige sektor, de repræsenterede leverandører og SKI. 

Se hele programmet.

Software Summit finder sted den 28. marts 2023 kl. 9.00 - 16.00 på

CPH Conference

Tietgensgade 65

1704 København

Tilmeld dig og læs mere her.

 

Fakta om aftale 02.06 Standardsoftware
02.06 Standardsoftware er et dynamisk indkøbssystem til indkøb af standardsoftware, support- og vedligeholdsaftaler og ydelser relateret til softwaren, herunder implementering, installation og konfiguration samt undervisning og rådgivning.

I det dynamiske indkøbssystem kan der løbende optages nye leverandører. Der er i øjeblikket over 300 leverandører tilknyttet aftalen, der samtidigt er en af de mest populære SKI-aftaler.

Læs mere om aftalen.