Steen Hildebrandt er ph.d. og professor emeritus i organisations- og ledelsesteori på Aarhus Universitet og adjungeret professor på CBS og Aalborg Universitet. De seneste 15 år har han beskæftiget sig indgående med bæredygtighed og senest med FN’s verdensmål. Vi har spurgt ham, hvor langt vi er med verdensmålene i Danmark, og hvilken rolle offentligt indkøb spiller.

For nylig har der været FN-topmøde om klima, C40 i København med fokus på at reducere CO2-udledningen, og regeringen har en ny klimaplan på vej. Hvad ser du som de største klimaudfordringer?​

Lige nu er det som om, at man i store dele af verden – heriblandt Danmark – kun taler om klima. Det synes jeg, man skal passe på med. For der er meget andet end klimaet på spil. Ganske vist er klimaet et af de 17 verdensmål, men det står jo på linje med 16 andre, bl.a. biodiversitet, ulighed, uddannelse og sult, og jeg mener, der er en risiko for at overse de andre mål. I stedet synes jeg, vi skal tale om bæredygtighed – et begreb der favner alle verdensmålene.

Når det så er sagt, er der flere eksperter, der peger på, at klimaet er det verdensmål, der haster mest. Det ser man også i den nyeste rapport fra FN, der er nedslående læsning. Den viser, at på en række områder relateret til klima går udviklingen simpelthen i den forkerte retning. Helt konkret drejer det sig bl.a. om CO2-udledning, biodiversitet og affaldsmængder.

Hvad kan vi gøre i Danmark for at realisere verdensmålene?

For at realisere verdensmålene skal vi have meget brede grupper af aktører til at bevæge sig i samme retning. Det handler om kommuner, om virksomheder, om vores folketing og regering og om dig og mig som forbrugere. Det er hovedaktørerne. Ovenover svæver så en række forskellige civilsamfundsorganisationer, der også spiller en stor rolle. Men kommunernes og virksomhedernes rolle kan ikke overvurderes. Derfor er det særligt dem, vi skal skubbe til. Den gode historie er, at mange kommuner og virksomheder er i gang med en bæredygtig omstilling. Det går ikke hurtigt nok, og man kan altid ønske sig mere, men bevægelsen er i gang. Mange nøjes i disse år med at kradse i overfladen, og det er ikke nok.

Hvordan kan offentlige indkøb bidrage til at løfte verdensmålene?

Det er en kæmpe indflydelse, der udgår fra offentlige indkøb. 300 milliarder kroner er rigtig mange penge. De giver helt fantastiske muligheder og dermed også et kolossalt ansvar. Pengene skal bruges rigtigt, så vi fremmer bæredygtige løsninger og produkter. Samtidig skal alle lige vænne sig til, at verdensmålene er her. Med det siger jeg ikke, at vi skal tage den med ro. Tværtimod, for det er der ikke tid til. Vi skal bare huske, at det kræver store transformationer, og at der er mange andre hensyn, politikerne også skal tage.

Jeg tror på, at måden vi taler om FN’s verdensmål og bæredygtig udvikling på har betydning for, hvor let og hvor hurtigt vi kan skubbe til den offentlige sektors indkøbsadfærd. Vi skal alle sammen være klar over, at bæredygtig omstilling er absolut afgørende for Danmarks udvikling. Vi skal være enige om, at der skal handles, og der skal handles hurtigt. Den tone skal vi have frem. Politikere – både lokale og i Folketinget – og de offentlige ledere skal forstå, at det er alvor! Så bliver det lettere at prioritere bæredygtige alternativer. Også selvom det måtte være dyrere eller mere besværligt. Vi skal alle bidrage til brede folkelige samtaler om disse emner.

Hvad kan den enkelte offentlige organisation gøre for at komme i gang med en bæredygtig omstilling?

Den enkelte offentlige organisation kan selv gøre ret meget for at blive mere bæredygtig og arbejde aktivt med verdensmålene. Man kan kigge på sit vandforbrug, energiforbrug, madspild, osv. Sådan er der en række umiddelbare temaer, som enhver organisation, virksomhed eller private husholdninger kan kaste blikket på. De fleste vil finde, at der er noget at tage fat på, som både kan skabe besparelser og skubbe udviklingen i den rigtige retning.

Den realistiske, farbare vej er ikke kæmpe revolutioner, men mange bække små. For det handler om verdens syv milliarder forbrugere og særligt de 3,5 milliarder, der bruger rigtig meget. Hvis de ændrer deres forbrugsmønster en lille smule, vil det have en kæmpestor global betydning.

Hvordan ændrer man indkøbsadfærden i den offentlige sektor, så den bliver mere bæredygtig – i både daginstitutionen, på kontorgangene og i forsyningsvirksomheden?

Jeg tror, at nøglen til at ændre adfærd er oplysning. Der er mange ting, vi mennesker ikke ved om forurening, gift, produktion og sammenhænge og virkninger. Derfor er der også ting, jeg som forbruger, trafikant, osv. ikke ved, at jeg gør forkert. Det samme gør sig gældende for alle de disponenter, der køber ind i den offentlige sektor. Nogle af dem kender ikke de miljømæssige og sociale konsekvenser ved de valg, de træffer, når de skal købe varer og løsninger i deres arbejde. Dermed har de heller ikke mulighed for at begynde at agere anderledes.

Dertil kommer så, at mange også skal have et skub af deres ledere. Men for at det for alvor skal have en effekt i en kommune, styrelse, på et hospital, mv. skal det komme oppefra – fra de politiske ledere. Når politikerne stiller krav om bæredygtige indkøb, skal systemet rette ind, og det bliver lettere for de administrative ledere at give klare udmeldinger videre ned i systemet.

Hvordan klarer de danske virksomheder sig i forhold til verdensmålene?

Jeg er overbevist om, at de danske virksomheder klarer sig rigtig dårligt, hvis man ser på bruttoresultatet i forhold til verdensmålene. Men på den anden side er der en meget stor opmærksomhed i danske virksomheder på, at vi skal bevæge os i en bæredygtig retning. Den bevægelse skal dog gå hurtigere, så vi kan få gjort noget ved de massive bidrag til forurening og CO2-udslip, som de danske virksomheder i dag leverer.

Jeg tror, at den offentlige sektor kan hjælpe denne udvikling i virksomhederne på vej ved at tænke mere i partnerskaber. Den hårde metode er at fravælge de virksomheder, der ikke kan leve op til kravene til bæredygtighed. Den kloge metode er at stille al sin kompetence og viden til rådighed for virksomhederne og hjælpe dem til at møde vores krav.​ ​​​​