Flere og flere organisationer ser på, hvordan sensorer og data kan bruges til fx energistyring og flådestyring. Men ifølge bæredygtighedskonsulent Martin Tofte-Rasmussen begår mange den fejl, at de starter med at fokusere på teknologien frem for den udfordring, de ønsker at løse.

“Det vigtigste er ikke teknologien, men i stedet spørgsmålet om, hvilken viden man mangler, og hvad den viden skal bruges til? Først derefter giver det mening at tale om løsningen,” siger Martin Tofte-Rasmussen.

Et par konkrete eksempler [1]

Aarhus Kommune brugte et AI-baseret flådestyringsværktøj og GPS-data til at kortlægge hjemmeplejens faktiske behov for biler. Analysen viste, at kommunen kunne reducere leasingflåden fra 43 til 30 biler uden at ændre kørselsmønstret. Det gav både en økonomisk besparelse og en lavere CO2e-udledning.

Tårnby Kommune brugte sensorer, vejrdata og kunstig intelligens til at optimere varmeforbruget i kommunens bygninger. Løsningen reducerede forbruget med 15 pct. og demonstrerede potentialet i datadrevet energistyring.

[1] caseanalyse-ti-klimateknologier-med-dokumenteret-effekt-i-danske-kommuner.pdf

Før I som organisation går i gang med at undersøge sensorer, systemer og leverandører, bør I afklare, hvor I mangler overblik i dag. Hvor træffer I beslutninger på baggrund af fornemmelser frem for data? Og hvor kan bedre data gøre det lettere at prioritere, dokumentere eller handle i tide?

“Hvis I ikke ved, hvilken beslutning data skal hjælpe jer med at træffe, bliver det svært at købe den rigtige løsning. Derfor skal behovet være på plads først,” siger Martin Tofte Rasmussen.

Det gælder fx i arbejdet med klimatilpasning, hvor sensorer kan give viden om vandstand, belastning, kapacitet og afvigelser i anlæg. Data kan dermed give et bedre grundlag for at vurdere, hvor behovet er størst, hvornår der skal handles, og om investeringerne faktisk virker efter hensigten.

Når I har behovet på plads, skal det omsættes til konkrete krav. Det er her, mange offentlige organisationer kan opleve, at opgaven bliver kompleks. For hvordan beskriver man sit behov for data, drift og anvendelse på en måde, der er præcis nok til, at leverandørerne kan byde ind med den rigtige løsning?

“Mange er i tvivl om, hvordan de beskriver deres behov og stiller de rigtige krav. På 02.07 Kommunikationsprodukter og -løsninger guider en digital spørgeramme jer fra behov til krav og videre til et gennemarbejdet udbudsmateriale. Det gør det lettere at sammenligne leverandørernes svar og finde en løsning, der passer til hverdagen,” siger Martin Tofte-Rasmussen.

På SKI-aftalen kan IoT-løsninger købes gennem et dynamisk indkøbssystem, hvor det er muligt at tilføje særlige krav, hvis behovet går ud over standardløsningerne. Som hjælp har SKI udviklet standardiserede kravspecifikationer til blandt andet flådestyring af køretøjer, intelligent varmestyring, energiledelse og reduktion af madspild – områder, hvor bedre data kan skabe både grønne og økonomiske gevinster. Kravspecifikationerne giver et fagligt afsæt, der kan spare tid i indkøbsprocessen og mindske risikoen for at overse vigtige krav.

“De standardiserede kravsspecifikationer gør det nemmere at komme i gang. Man skal ikke opfinde det hele selv, men kan tage udgangspunkt i noget, der allerede er gennemtænkt og så tilpasse det til sin egen organisation,” siger Martin Tofte-Rasmussen.

Tre råd: Sådan bruger I IoT i klimatilpasningen

1. Definér det konkrete beslutningsbehov

Start med den situation, hvor I i dag mangler viden: Skal I fx kunne se, hvornår et bassin er tæt på kapacitetsgrænsen, hvor der er risiko for opstuvning, eller hvilke anlæg der bør prioriteres først? Jo mere præcist behovet er beskrevet, desto lettere bliver det at vælge relevante målepunkter og stille krav til løsningen.

2. Kræv data, der kan bruges i hverdagen

Aftal på forhånd, hvordan data skal vises, deles og omsættes til handling. Det kan fx være alarmer ved kritiske vandstande, oversigter over kapacitetsudnyttelse eller rapporter, der gør det lettere at sammenligne anlæg og dokumentere behov over for ledelse eller politikere.

3. Brug sensorer til at følge effekten over tid

Tænk sensorerne ind som en måde at følge op på investeringen, og ikke kun som en teknisk tilføjelse. Løbende målinger kan vise, om et tiltag virker efter hensigten, om driften bør justeres, og hvor der er behov for nye indsatser. Det gør det lettere at prioritere næste investering på et oplyst grundlag.