Under Frederiksbergs gader ligger en række magasiner, der skal håndtere skybrud og store regnmængder. Kommunen har i mere end ti år investeret i klimatilpasning. Men én ting manglede: viden om, hvorvidt anlæggene faktisk gjorde det, de var bygget til.

Svaret kom, da kommunen som en del af en IoT-løsning satte de første vandstandssensorer ned i magasinerne. Målingerne viste blandt andet, om vandbremsen holdt vandet tilbage, om magasinerne blev fyldt som forventet, og om anlægget udnyttede sin kapacitet.

"Vi gik alle sammen og tænkte, at vandbremsen holdt vandet tilbage, og at alt var godt. Men da vi satte de første målere ud, fandt vi ud af, at det meste af regnen løb lige igennem og ud i kloakken," fortæller Lene Stolpe Meyer, projektleder inden for klimatilpasning i Frederiksberg Kommune.

Med målingerne kunne kommunen se, hvor anlæggene svigtede og på den baggrund justere afløb, vandbremser og styring, så magasinerne i højere grad kunne gøre det, de var etableret til: tilbageholde regnvand længe nok til at aflaste kloaksystemet, når presset er størst.

Sensorerne måler vandstanden, mens et digitalt dashboard, omsætter tekniske målinger til viden, som både projektledere og drift kan handle på. Når vandstanden i magasinet sammenholdes med regn og afløb, kan kommunen dokumentere, om vandet bremses og tilbageholdes, eller om det løber for hurtigt videre.

Lene Stolpe Meyer sammenligner anlægget med et badekar:

“Det fungerer lidt som et badekar. Vi sætter proppen i og holder vandet tilbage, mens det regner. Når der igen er plads i kloakken, trækker vi proppen op og lukker vandet ud.”

Hvor traditionelle målinger viser den tekniske vandstand i såkaldte koter, viser dashboardet i stedet, hvor stor en del af magasinet der er i brug. På den måde bliver det muligt at handle på målingerne: Er magasinet næsten tomt, halvt fyldt eller tæt på grænsen.

"At vandet står i en kote på 5,44 siger ikke så meget. Det vigtige er at vide, hvor fyldt magasinet er. At magasinet er 28,7 procent fyldt, det er viden, vi rent faktisk kan handle på," uddyber Lene Stolpe Meyer.

Hvis data viser, at der fortsat er god plads i et magasin, kan kommunen koble flere vejstrækninger på det eksisterende anlæg. På den måde kan der komme mere ud af de anlæg, der allerede er etableret, før kommunen beslutter, om der er behov for et nyt magasin.

“Når vi kan se, at et magasin aldrig bliver fyldt, kan vi undersøge, om flere veje kan kobles på. Det ville vi aldrig gøre uden sikker viden om, at der er plads nok," uddyber Lene Stolpe Meyer.

Data gør det også muligt at følge effekten over tid. Når det regner, skal vandstanden stige i magasinet. Derefter skal den falde igen, mens vandet langsomt ledes videre. Afviger kurven for vandstanden, er der grund til at se nærmere på anlægget.

Sensorerne fortæller ikke kun, hvor meget vand magasinerne kan rumme. De fungerer også som et advarselssystem, der gør det muligt at opdage driftsproblemer tidligere og reagere, før de udvikler sig.

Hvis et afløb stopper til, eller noget sætter sig fast i anlægget, registrerer systemet unormale ændringer i vandstanden og sender en alarm, før problemet udvikler sig til en skade.

Kort efter nytår afslørede en alarm, at en ballon fra et fyrværkeri havde sat sig fast i en vandbremse. Kommunen kunne sende en driftsmedarbejder ud, før blokeringen voksede til et større problem.

"Vi fik en alarm, fordi en ballon havde sat sig fast. Vandet steg, selvom det ikke regnede, og så vidste vi, at noget var galt. Vi kunne sende en driftsmand ud, før vandet nåede op på terræn," fortæller Lene Stolpe Meyer.

I dag er der installeret vandstandssensorer i hovedparten af kommunens cirka 75 klimatilpasningsanlæg. Sensorerne kan eftermonteres, så også eksisterende anlæg kan få øjne og ører under jorden.

Når vandet først er samlet op, kan det gøre nytte en gang til. I stedet for blot at lede det videre til kloakken bruger kommunen en stor del af regnvandet i den grønne drift.

I fem magasiner bliver regnvand holdt tilbage og brugt til at vande træer og beplantning på Frederiksberg. Det vand, der ikke bruges, bliver først ledt ud, når der igen er plads i kloaksystemet.

Trods en tør sommer er omkring 90 pct. af årets vanding sket med regnvand. I alt har kommunen brugt 800.000 liter opsamlet regn.

"I en tør sommer, hvor vi skal passe på drikkevandet, er det megafedt, at vi har regnvand til at vande med. Det er 800.000 liter, vi har gemt og brugt i stedet for drikkevand," siger Lene Stolpe Meyer.