>

Vi har brugt efteråret på at optimere ski.dk endnu mere. Med konstruktive input fra vores brugerpanel har vi fået gode ønsker til, hvordan hjemmesiden kan blive endnu lettere at navigere på. Det har resulteret i nye funktionaliteter, og flere er på vej.

Nyt overblik over SKI’s arrangementer

Hos SKI er kalenderen fyldt med spændende arrangementer for landets offentlige indkøbere. Siden sidste års coronanedlukninger har vi skruet ekstra op for antallet af webinarer. For at du kan få et hurtigere overblik over, hvilke der er aktuelle for dig, har vi justeret designet. Og så har vi tilpasset filtreringsknapperne, så du kan finde frem til de arrangementer, der er målrettet din organisation, og som afholdes i nærheden af dig.

 

 

På udbuds- og aftaleoverblikket hjælper forskellige sorterings- og filtreringsmuligheder dig med at finde rundt i udbud og aftaler. Blandt andet kan du bruge filtreringsknappen ”Indkøbsprogram” til at finde frem til, hvilket aftaler kommuner, regioner og staten er forpligtet til at bruge. De er nemlig samlet i tre indkøbsprogrammer.

 

 

Hvis du er i tvivl om, hvilket indkøbsprogram din organisation hører under, har vi nu gjort det nemmere for dig at finde frem til det rigtige ved at forklare programmerne i teksten på filtreringsmulighederne.

Hvis du har brug for at tilpasse overblikkene til din organisation, kan du også hente listerne ned i Excel. På den måde har du mulighed for at sortere i det downloadede data og få lige netop den visning, du har brug for.