>

Når du er logget ind på ’Mit SKI’ på vores hjemmeside, vil du fremover opleve, at siderne om udbud og aftaler tilpasses netop din organisation.

Du vil møde ”trafiklys”, der med farverne grøn, gul og rød indikerer, om din organisation kan anvende en given aftale. På den måde kan du altid nemt få et overblik over de aftaler, du kan anvende.

Du kan se en liste over kommende tilslutninger, der er relevante for dig. Og du kan se, hvilke kolleger fra din organisation der deltager i ekspertgrupper og er med til at udvikle vores kommende aftaler.

Du besøger ’Mit SKI’ ved at logge ind på ski.dk, som du plejer.


Er en aftale markeret med grøn ’obligatorisk’, er det en aftale, din organisation har forpligtet sig til at bruge. Den grønne ’Kan anvendes’ betyder, at du kan bruge aftalen, hvis det bliver relevant for dig. ’Åben for tilslutning’ betyder, at du kan anvende aftalen, hvis du tilslutter dig. Hvis du møder en gul lampe, skal du undersøge nærmere, om din organisation kan anvende aftalen - tag fat i din kundepartner eller aftalens kontraktansvarlige i SKI, som kan hjælpe dig videre. Den røde lampe betyder, at din organisation ikke kan anvende aftalen.

Find din aftale i udbuds- og aftaleoverblikket

I udbuds- og aftaleoverblikket kan du filtrere vores aftaler efter forskellige kategorier.

De tidligere kategorier ’forpligtende aftaler’ og ’frivillige aftaler’ var ikke ens dækkende for alle kundegrupper, og vi bruger derfor ikke længere den opdeling. Du kan i stedet bl.a. filtrere alle SKI-aftaler efter indkøbsprogram: Statens Indkøbsprogram, Det fælleskommunale Indkøbsprogram eller Det fællesoffentlige indkøbsprogram. Det er her, aftaler der kræver forudgående tilslutning, og som det efterfølgende er obligatorisk at anvende, ligger.

Læs om vores indkøbsprogrammer her.

Vi vil gerne gøre din oplevelse endnu bedre

Vi håber, at den nye hjemmeside gør det lettere at være kunde og leverandør i SKI. Vi har undervejs i udviklingen fået gode input fra vores brugerpanel. Vi arbejder dog hele tiden på at gøre oplevelsen endnu bedre og vil løbende tilføje nyt indhold og digitale muligheder. Vi vil også løbende invitere hjemmesidens brugere til at give os feedback. Hvis du oplever uhensigtsmæssigheder ved dit besøg, hører vi meget gerne fra dig, så vi kan rette op på eventuelle fejl og mangler.