>

Når du som SKI-kunde logger ind på ski.dk, vil du opleve, at både udbuds- og aftalesider tilpasses til netop din organisation. Vi har nemlig givet aftalerne et såkaldt trafiklys, der viser, hvilke aftaler du kan bruge, og hvad dine muligheder er på kommende aftaler.

Når du er logget ind på ski.dk, kommer trafiklysene frem.

  • Den grønne farve viser, at din organisation kan anvende de eksisterende og kommende aftaler
  • Den røde farve viser, at aftalerne ikke kan anvendes
  • Den gule viser, at aftalerne vil kunne anvendes ud fra visse forudsætninger.

Du kan du sortere udbudsoverblikket og aftaleoverblikket efter trafiklysene, så de udbud og aftaler, der er relevante for dig, ligger øverst i oversigten.

Når du går ind på et udbuds eller en aftales specifikke side, følger trafiklyset også med. Består en aftale af flere delaftaler, kan du allerede på hovedaftalesiden se, hvilke af delaftalerne, du kan købe ind på.

Trafiklysene har været at finde på aftalesiderne i noget tid, og nu kan du også finde dem på udbudssiderne. På udbudsoverblikket kan trafiklyset fx fortælle dig, hvorvidt anvendelsen af en kommende aftale vil kræve, at du tilslutter dig i tilslutningsperioden. Men lysene viser dig også, hvilke udbud det er muligt at tilslutte din organisation lige nu.

På alle udbuds- og aftalesider finder du et ikon i venstre side med teksten ”Forstå trafiklysene”. Her kan du læse mere om de forskellige trafiklys og deres betydning.

I øverste højre hjørne på ski.dk finder du din personlige profilside Mit SKI. Her giver vi dig det fulde overblik over dine muligheder for at anvende eksisterende og kommende aftaler.
De fire tabeller på siden ”Mine aftaler og tilslutninger” viser, hvilke aftaler din organisation er forpligtet til eller har mulighed for at anvende.

I tabellen ”Høringer og tilslutninger” kan du holde øje med, hvornår vi planlægger at åbne for høringer og tilslutninger på kommende aftaler i et samlet overblik. Her kan du også se aftaler, hvor din organisation har mulighed for at tilslutte sig, efter aftalen er trådt i kraft.

Du kan hente alle tabellerne til Excel, så du selv har mulighed for at skræddersy dit overblik. Alle tabeller kan også printes.

På Mit SKI finder du også en hel masse andre relevante informationer om fx din brugerprofil, dine statusopdateringer og din organisations deltagelse i ekspertgrupper.

På alle udbud og aftaler kan du tilmelde sig statusopdateringer og modtage sidste nyt direkte i din indbakke.

Læs mere om, hvordan du tilmelder dig.