>

På vores hjemmeside kan du nu tilmelde dig de udbud og aftaler, du er interesseret i. Det betyder, at du får en besked, hvis vi opdaterer kataloget på en aftale, justerer tidsplaner på et udbud, samler op efter en høring og meget mere. Så snart der er nyt om udbuddet eller aftalen, sender vi informationen ud til alle dem, der har tilmeldt sig.

Sådan gør du

Gå ind på www.ski.dk og klik ind på de udbud og aftaler, du gerne vil abonnere på. Under ”Status” kan du klikke på klokken ”Hold dig opdateret” og notere den e-mail, du ønsker at modtage informationer om aftalen på.

Vær opmærksom på, at vi ikke sender statusopdateringer på hovedaftaler, hvis aftalen består af flere delaftaler. Her skal du derfor tilmelde dig statusopdateringer på de enkelte delaftaler.

Er du logget ind på ski.dk, vil din e-mail automatisk blive foreslået, og du skal blot klikke på ”Tilmeld”.

Nedenfor finder du en vejledning, hvor vi guider dig i dine muligheder på ski.dk.

Nogle statusopdateringer er forbeholdt vores kunder. Alle andre modtagere vil i de tilfælde kun have adgang til at se overskriften, da resten af informationen er skjult bag et kundelogin. Det fremgår tydeligt af den mail, der lander i indbakken, om opdateringen kræver kundelogin.