>

Danmark er blandt de bedste lande til offentlig digitalisering. Det viser en OECD-undersøgelse fra oktober i år. Men er det en succes i sig selv at være gode til digitalisering?

”Nej,” mener direktør for brancheorganisationen IT-Branchen (ITB), Natasha Friis Saxberg.

Natasha Friis Saxberg har fulgt udviklingen i it-branchen tæt. Fra de spæde 90’ere, hvor it var forbeholdt it-afdelingen og til i dag, hvor it i høj grad er en driver i effektiviseringen af den offentlige sektor. Særligt i 00’erne kom der godt gang i digitaliseringen som følge af de fællesoffentlige digitaliseringsstrategier. De satte barren højt og holdt det offentlige op på digitale målsætninger, fortæller ITB-direktøren.

Så selvom tilgangen til offentlige digitaliseringsprojekter har udviklet sig de seneste år, mener ITB-direktøren fortsat, at vi skal ændre mere fundamentalt på vores tilgang, hvis vi skal øge værdien af projekterne.

Glem løsningerne – husk værdien

Vi er som offentlige indkøbere af it ikke altid gode nok til at fokusere på, hvad vi skal have ud af digitaliseringen i sidste ende, mener Natasha Friis Saxberg:

”Jeg oplever ofte en tendens til, at man kommer til at fokusere på den konkrete løsning. Når vi sætter løsningerne i centrum, får vi ikke altid skabt den værdi, vi ønsker. Vi skal være bedre til at fokusere på, hvilket problem vi ønsker at løse, og hvad der så skal ud i den anden ende. Det skal for alt i verden ikke alene være de økonomiske gevinster, vi løber efter. For digitalisering er så meget mere end blot effektiviseringer. Det handler mindst lige så meget om bedre borgeroplevelser, kvalitet og øget velfærd,” siger Natasha Friis Saxberg.

Fremfor hver gang at tænke i lange kravspecifikationer anbefaler hun, at man oftere tager en mere agil tilgang. Her bliver udviklerne introduceret til en problemstilling, og så er det op til dem, i tæt samspil med kunden at finde den bedste løsning.

”På den måde, kan vi som branche mange gange levere endnu mere værdi for det offentlige. Jeg siger ikke, at det er nemt, men vi er allerede begyndt at se at flere arbejder med nye agile metoder og med borgeren i centrum, som er nogle vigtige fremskridt i den måde, it bliver udviklet på,” siger Natasha Friis Saxberg.

Evnen til at udnytte de teknologiske muligheder er afgørende, både i den private og den offentlige sektor. Markedet for it er i hastig udvikling. Det kan i forbindelse med nogle it-anskaffelser være udfordrende at forene med udbudslovens krav om, at offentlige indkøb skal konkurrenceudsættes inden for nogle forholdsvis stramme rammer.

“Det er et marked i hastig udvikling, og det stiller særlige krav til den måde, vi og andre offentlige ordregivere udformer vores udbud på, når vi konkurrenceudsætter vores indkøb,” understreger Christian Lunding.

I et dynamisk indkøbssystem kan den offentlige organisation i højere grad lave en opgavebeskrivelse, hvor samtlige af markedets leverandører har mulighed for at byde ind med den løsning eller funktionalitet, som er mest konkurrencedygtig i forhold til de opstillede tildelingskriterier.

“Vi bliver også hos SKI nødt til at tænke i nye baner, når det kommer til indkøb af it og software i den offentlige sektor. Det er vigtigt, at vi giver plads til at prøve innovative løsninger af og gøre, hvad vi kan, for at præge udviklingen af offentlige it-indkøb i en mere dynamisk og fleksibel retning,” slutter Christian Lunding og peger samtidig på de ni forslag, SKI har stillet til den kommende revision af udbudsloven.

Udbudsloven sætter stramme rammer for, hvor store og løbende udskiftninger, man kan foretage på en rammeaftales sortiment – uanset om man bruger SKI’s rammeaftaler eller selv gennemfører udbud. SKI forsøger altid at udnytte de muligheder, udbudsloven giver, for at innovation kan rummes af SKI-kontrakterne.

Til februar vil regeringen fremsætte en række ændringsforslag til udbudsloven.
SKI har stillet ni konkrete forslag til ændringer i udbudsloven. De ni forslag går primært på at øge fleksibiliteten og lempe de regler i udbudsloven, der ikke skaber merværdi, men alene forårsager øgede transaktionsomkostninger. De skal samlet set nedbringe omkostningerne ved udbud for leverandører og ordregivere, skabe mere effektiv konkurrence og i sidste ende give bedre aftaler.

Et af SKI’s forslag går blandt andet på, at det skal være lettere at foretage ændringer i udbudsmaterialet efter offentliggørelse - uden at udbuddet må annulleres. Hvis man gør det lettere at foretage ændringer, og ordregiver i samme omgang forlænger tilbudsfristen, vil det øge fleksibiliteten.

Læs mere her: Udbudsloven: Mere fleksibilitet vil styrke samarbejdet mellem offentlige og private