”Fællesoffentlige indkøb levner ikke plads til de små virksomheder.” Den sætning dukker fra tid til anden op i debatten om små virksomheders adgang til de offentlige kontrakter. Men det er en sandhed med modifikationer.
Cirka tre procent af det samlede offentlige indkøb sker på SKI-aftaler. SKI udbyder typisk kontrakter på områder med et stort og ensartet indkøbsbehov på tværs af hele den offentlige sektor, og hvor der er et etableret og modent marked. De mest konkurrencedygtige virksomheder får kontrakterne – uafhængigt af deres størrelse.
Nogle gange er det de store virksomheder, der vinder konkurrencen. Det gælder fx SKI’s aftaler for brændstof og telefoni. Andre gange er små virksomheder konkurrencedygtige, enten i sig selv eller i konsortier. Det gælder fx på SKI’s aftaler for it-konsulenter og it-rådgivning samt it-løsninger og -projekter.
I 2020 havde 55 pct. af SKI’s leverandører færre end 50 ansatte. De seneste tal viser en endnu større andel: I 2021 havde 61 pct. af SKI’s leverandører færre end 50 ansatte.
Andelen af SKI-leverandører med færre end 50 ansatte er steget støt de sidste seks år. I 2021 var 61 pct. af SKI’s leverandører virksomheder med færre end 50 ansatte.
Det viser de seneste tal for SKI’s leverandørsammensætning.
Der er flere forklaringer på, at små virksomheder i stigende grad får plads på SKI-aftaler, fortæller Anders Stribolt, vicedirektør i SKI:
”Vi udbyder indkøbsaftaler på vegne af hele den offentlige sektor og har altid fokus på, hvordan aftalen udformes, så vi sikrer bedst mulig konkurrence og opnår så attraktiv en aftale som muligt. Derfor er flere af vores indkøbsområder opdelt i forskellige, selvstændige rammeaftaler, og nogle rammeaftaler er igen opdelt i flere delaftaler.”
Han peger samtidig på, at Ski har skruet op for anvendelsen af dynamiske indkøbssystemer, som i modsætning til traditionelle rammeaftaler ikke har en øvre ramme for, hvor mange leverandører, der kan være på aftalen.
”Både opdeling af rammeaftaler og dynamiske indkøbssystemer gør det lettere for små virksomheder at byde ind på aftalerne. Men mest af alt er det stigende antal små virksomheder på SKI-aftaler et udtryk for, at vi har et stærkt felt af konkurrencedygtige små virksomheder i Danmark, der formår at gøre sig attraktive for de offentlige kunder.”
En god fjerdedel af alle danske EU-udbud - både offentlige kontrakter og rammeaftaler – var i 2020 opdelt i flere delkontrakter. Til sammenligning var 26 af SKI’s 54 rammeaftaler i 2021 opdelt i delaftaler.
”Når vi konkurrenceudsætter et indkøbsområde på vegne af de offentlige kunder, starter vi altid vores udbud med en markedsdialog og -analyse. Den giver fx indblik i det samlede marked, hvor stor en andel aftalen forventes at udgøre af markedet, og hvordan vi både kan skabe den ønskede konkurrence og sikre de offentlige kunder en attraktive indkøbsaftale. Det er den analyse, der ofte fører til, at vi opdeler vores rammeaftaler i delaftaler eller lægger dem i dynamiske indkøbssystemer,” fortæller Anders Stribolt.
På mange af SKI’s aftaler er der flere leverandører. Fx er der 60 leverandører på aftalen for it-løsninger og -projekter. I 2021 var der 688 forskellige leverandører på tværs af SKI’s aftaler.
Dynamiske indkøbssystemer er en elektronisk udbudsproces og et alternativ til den traditionelle rammeaftale. Hvor en rammeaftale har et fast sortiment og leverandørfelt, kan der i dynamiske indkøbssystemer løbende optages nye leverandører. Når en offentlig kunde placerer en ordre i systemet, kan alle de optagne leverandører byde ind med de varer og ydelser, de aktuelt har i sortiment. Kunden tildeler så købet til den leverandør, der afgiver bedste tilbud.
I praksis minder det om et miniudbud foretaget på en rammeaftale. Dog er der større mulighed for at justere en række betingelser, kravsspecifikationer, evalueringsparametre og lignende end ved et traditionelt miniudbud.
Dynamiske indkøbssystemer er på nogle markeder velegnede til samhandel mellem offentlige kunder og små virksomheder.
”Vi har lige nu fem aftaler med dynamiske indkøbssystemer i SKI og flere på trapperne, herunder blandt andet for it-drift. Et dynamisk indkøbssystem er konstant åbent for nye leverandører, og vi kan se, at vi i de dynamiske indkøbssystemer, vi har udbudt, har et meget bredt felt af store som små leverandører,” siger Anders Stribolt.
SKI har blandt andet det dynamiske indkøbssystem 02.06 Standardsoftware, som har åbnet softwarehandlen med offentlige kunder for mange mindre leverandører. Der er pt optaget over 230 leverandører i systemet, og heraf havde 144 leverandører pr. 11. marts 2022 færre end 50 ansatte.
I perioden 2015-2020 er der i alt oprettet 180 dynamiske indkøbssystemer på tværs af alle offentlige ordregivere. Det er særligt i de sidste år, at der er blevet oprettet mange nye dynamiske indkøbssystemer. Det viser Konkurrence og Forbrugerstyrelsens analyse ”Status for offentlig konkurrence 2021”.
- Vi tager udgangspunkt i kundernes behov, sætter fokus på grøn omstilling og udnytter konkurrencen til at opnå den bedst mulige kontrakt
- Vi udnytter volumen til at gøre aftalerne på standardvarer ekstra attraktive, og vi ønsker, at de mest konkurrencedygtige virksomheder vinder kontrakterne
- Vi udvikler alle vores udbud i dialog med såvel det offentlige som det private
- Vi lægger vægt på både pris og kvalitet – og har blik for totalomkostninger (TCO - total cost of ownership)
- Vi udvikler indkøbsaftaler, som fungerer i den efterfølgende driftsperiode
- Vi sætter aldrig højere krav til tilbudsgiverne, end hvad der er nødvendigt for at honorere kontrakten
- Vi skaber transparens om vores udbud og annoncerer typisk kommende udbud flere år i forvejen på vores hjemmeside.
SKI's principper ligger i tråd med anbefalingerne fra Forum for Offentligt-Privat Samarbejde, som skal sikre SMV'er adgang til offentlige ordrer. Læs mere på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside.