>

På hæve-sænkebordet ligger en telefon med nummeret på en af SKI’s leverandører. Den velkendte opkaldstone anes gennem headsettet.

”Nu skal du høre; vores aftale har en arbejdsklausul, som vi følger proaktivt op på, og I er blevet udvalgt til en kontrol."

Det er langt fra første gang, at Brian Kanø, der er kontraktjurist i SKI, ringer til en leverandør med det budskab.

”Nu starter jeg med at sende dig en liste over de informationer, vi har brug for i første omgang. Det er data, der vil indgå i vores vurdering af, om I og jeres underleverandører overholder arbejdsklausulen,” lyder det.

Alle SKI’s aftaler indeholder nemlig en arbejdsklausul, der stiller krav om, at leverandørerne - og deres underleverandører - skal sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår for deres ansatte, når de udfører opgaver på en SKI-aftale.

SKI har altid fulgt op, hvis der er opstået en konkret begrundet mistanke om, at en leverandør ikke overholdt arbejdsklausulen. Det er sket ved at undersøge dokumentation fra den pågældende virksomhed. I 2021 har SKI udvidet indsatsen og gjort den proaktiv, så der nu også bliver fulgt op med systematiske kontroller, uden at der har været en konkret mistanke. De proaktive kontroller er baseret på en risikovurdering og bliver gennemført som stikprøver.

Leverandøren i den anden ende af røret har ikke forbrudt sig mod arbejdsklausulen. Der er tale om en kontrol, der har til formål at sikre, at leverandøren lever op til sine forpligtelser om at sørge for ordentlige løn og arbejdsvilkår.

”SKI’s udvidede indsats betyder, at vi nu følger proaktivt op på arbejdsklausulen. Det gør vi for at sikre, at aftalerne lever op til de forventninger og krav, vores kunder stiller til os. Kunderne skal føle sig trygge i, at en SKI-aftale ikke kun har gode værktøjer til at bekæmpe social dumping, men også at der rent faktisk bliver fulgt op." siger Brian Kanø.

Han peger samtidig på, at SKI’s kunder også selv kan foretage proaktive kontroller:

”Som et supplement til SKI’s arbejde har kunderne også selv mulighed for at følge op på, om leverandørerne overholder arbejdsklausulen. Faktisk har de gode værktøjer på hånden, da de fx vil kunne pålægge bod og tilbageholde betalinger, hvis de konstaterer overtrædelser af arbejdsklausulen.”

Når SKI udvælger, hvilke leverandører der skal udtages til kontrol, sker det ud fra en risikobaseret tilgang, forklarer Brian Kanø:

"Vi skal fange de brodne kar, men udgangspunktet er ikke, at alle leverandører er nogle banditter. Der kan være flere grunde til, at vi udvælger en leverandør til kontrol, fx hvis der er tale om en branche, hvor erfaringen har vist, at der er størst risiko for social dumping og brud på arbejdsklausuler. Det kunne fx være inden for brancher, der har mange ufaglærte og udenlandske medarbejdere, fx hotelbranchen.”

Når Brian Kanø foretager en kontrol, er det på det, han kalder ’kontraktens genstand’. Det betyder, at SKI som følge af udbudsloven kun må kontrollere det, der ligger inden for aftalen.

”SKI er jo ikke er en myndighed, der kan tjekke leverandøren i alle leder og kanter. Vi kan kontrollere, når leverandøren udfører arbejde på SKI-aftalen, men ikke når leverandøren udfører opgaver for fx en privat kunde”, forklarer Brian Kanø.

”Lige nu bruger vi særligt tiden på at gennemse den dokumentation, vi får fra leverandørerne. Det gælder om hurtigt at screene, om der brug for opfølgende spørgsmål mere data og eventuelt et kontrolbesøg, eller om vi er betrygget i, at leverandøren lever op til SKI’s arbejdsklausul. Konkret gennemgår og sikrer vi data ved fx at lave lønberegninger, ringe til medarbejdere og lignende, og indtil videre er der blevet rettet op hurtigt ved de uoverensstemmelser, vi har fundet.”

I Rigspolitiet, der er en flittig bruger af SKI-aftalerne i Statens Indkøbsprogram, er de så småt i gang med at udvikle deres egen proces for opfølgning på arbejdsklausuler på de aftaler, de selv indgår. Det fortæller CSR-ansvarlig hos Rigspolitiet, Maria Pagel Fray.

Hun er enig med Rigsrevisionen, der har påpeget, at det offentlige har et klart ansvar for at sikre, at leverandørerne lever op til de krav, det offentlige stiller i arbejdsklausuler:

”Det offentlige har et klart ansvar for at følge op på, at de krav, vi stiller, efterleves. Men for at ressourcerne bruges bedst, er det vigtigt, at vi i fællesskab får viden om området og samarbejder om at udvikle opfølgningsprocesser. Det er et komplekst område, som kræver faglig viden for at sikre, at vores indsats rent faktisk bidrager til en positiv forandring.”

Hun fortsætter:

”Det er vigtigt – og nogen vil også mene på tide - at der bliver taget fat i det her - både fra SKI's side og fra os i de offentlige organisationer. Vi har i Rigspolitiet indledt en dialog med vores leverandør på facility-området, som bl.a. dækker rengøring, kantinedrift og bygningsvedligehold, som er nogle af de områder, Rigsrevisionen fremhæver som højrisikoområder. Vi håber på at kunne samarbejde med andre offentlige aktører på området både ud fra en ressourcebetragtning, men også for at leverandørerne ikke møder en masse forskellige krav om dokumentation og processer,” siger Maria Pagel Fray.

Fysiske kontroller starter i 2022

Tilbage ved skrivebordet i SKI har Brian Kanø afsluttet opkaldet med leverandøren. Nu venter han blot på den mandskabsliste, han har bedt om. Ifølge Brian Kanø kan SKI fange noget med dokumentkontrollen, men han tror også, at han vil finde mere, når SKI begynder på de fysiske kontroller i det nye år.

”Nu har vi brugt noget tid på at blive skarpere på dokumentkontrollerne, og vi vil stille og roligt bevæge os dybere ind i den fysiske kontrol. Ved fysiske kontroller vil det være nemmere at identificere, hvilke medarbejdere det giver mening at se nærmere på og målrette den efterfølgende dokumentkontrol i højere grad,” fastslår han.

SKI samarbejder om proaktiv opfølgning på arbejdsklausuler med bl.a. Københavns Kommunes indsatsteam, Statens Kontrolenhed i Vejdirektoratet og Adda (Sveriges offentlige indkøbscentral). Derudover har SKI dialog og udveksler viden med bl.a. 3F og Dansk Industri.

Foranalyse, udvælgelse og næranalyse

Leverandørerne bliver udvalgt på baggrund af en foranalyse, hvor SKI bl.a. ser på risikoprofilen og branchen. Det kan fx være, om der er lange leverandørkæder, om der bruges vikarer og freelancere, eller om der er historik for konflikt eller social dumping på området. Det kan også være steder, hvor der typisk er problemer med lavtlønnet arbejdskraft, fx transport, rengøring og lagerarbejde.

SKI lægger også vægt på, hvor stor en del af leverandørens omsætning, der sker på SKI-aftalen.

Næranalysen går mere konkret til værks og omfatter typisk research og involvering af tredjeparter.

Henvendelse, kontrol og afslutning

Næranalysen afgør, på hvilket niveau kontrollen skal gennemføres: på ’minimum’, ’almindeligt’ eller ’omfattende’ niveau. Her tager SKI kontakt til leverandøren og efterspørger dokumentation på alt fra en enkelt medarbejder til samtlige medarbejdere og for de seneste tre måneder eller for hele kontraktperioden.

Efter SKI har modtaget dokumentationen fra leverandøren, går SKI i gang med et kontrolarbejde, der bl.a. omfatter sammenkøring af timesedler og lønsedler, lønberegninger, benchmarkanalyser, vurdering af arbejdsvilkår og validering af data.

Konstaterer SKI en overtrædelse af arbejdsklausulen, vil SKI leverandøren blive påbudt at få bragt forholdet i orden inden for en passende frist. Hvis leverandøren ikke imødekommer påbuddet, vil SKI kunne suspendere og/eller ophæve kontrakten.