>

På de fællesoffentlige indkøbsaftaler stiller SKI en lang række specifikke grønne krav til produkterne. Det kan være krav til indholdsstoffer og kemi, energieffektivitet og genanvendt eller genanvendelige plastformer. Dermed efterlever mange produkter de grønne krav, SKI har opstillet.

Se her, hvordan SKI arbejder med bæredygtighed og grønne indkøb

Selvom SKI stiller systematiske krav om miljømærker, er det dog ikke alle de tilbudte produkter, der er miljømærkede. Det skyldes, at mange grønne produkter ikke er officielt certificerede, selvom de lever op til kriterierne bag mærkerne. Samtidig er der flere indkøbsområder, hvor der endnu ikke er udviklet mærkekriterier, men hvor masser af produkter repræsenterer et grønnere alternativ, fx fordi de er udvalgt på baggrund af en TCO-beregning, eller fordi emballagen består af genbrugsplast.

Det følger af udbudslovens § 46, stk. 3, at en ordregiver, som kræver et bestemt mærke, skal acceptere alle mærker, der opfylder tilsvarende mærkekrav eller anden passende dokumentation for opfyldelsen af kravene til det krævede mærke.

Af lovbemærkningerne til udbudslovens § 46, stk. 3 fremgår det, at anden passende dokumentation kan eksempelvis være verificeret dokumentation eller erklæringer fra tredjepart eller dokumentation eller erklæring fra producenten. Hertil følger, at anden dokumentation anses for at være passende, hvis en rimeligt oplyst og normalt påpasselig ordregiver uden et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug kan konstatere, at mærkekravene indeholdt i det krævede mærke er opfyldt.

Ifølge lovbemærkningerne til udbudslovens § 46, stk. 3 fremgår det også, at det er den private tilbudsgiver, der vurderer, hvilken dokumentation denne ønsker at indlevere for at påvise, at tilbuddet lever op til de tekniske specifikationer, kriterierne for tildeling eller vilkårene for kontraktens udførelse. Som følge heraf kan ordregiveren ikke fastsætte specifikke formkrav for den passende dokumentation.

Udbudsloven betyder, at selv om offentlige ordregivere stiller krav om specifikke mærker i udbuddet, er ordregiverne udbudsretligt forpligtet til at acceptere andre mærker eller anden passende dokumentation for, at de produkter eller ydelser, der ikke har de krævede mærker, lever op til tilsvarende kriterier.

Det betyder, at hvis en tilbudsgiver vælger at byde ind med et grønt produkt, som ikke er miljømærket, gransker SKI i overensstemmelse med loven den fremsendte dokumentation, herunder anmoder om eventuelt supplerende oplysninger eller alternativt afviser dokumentationen, hvis den ikke findes fyldestgørende. SKI kan indhente ekstern bistand, hvis det skønnes nødvendigt.

I samarbejde med Miljømærkning Danmark m.fl. skubber SKI derfor på for, at der udvikles nye miljømærkekriterier, og at flere produkter bliver certificerede. Miljømærkning Danmark står for Danmarks to officielle miljømærker Blomsten og Svanen og er en uundværlig samarbejdspartner for SKI.

Sideløbende med samarbejdet om miljømærker arbejder SKI på to interne SKI-mærkater. De skal bidrage til at synliggøre grønne produkter i SKI's e-handelskataloger, uden man skal nærlæse udbudsmateriale og tilbudslister. Det vil gøre det lettere at købe grønt ind på SKI's fællesoffentlige indkøbsaftaler.

SKI-mærkater synliggør grønne valgmuligheder

En markant barriere for at hæve graden af grønt indkøb er manglende viden om, hvilke produkter der reelt er de grønneste på tværs af et bredt sortiment.

For at gøre det let at købe grønt ind er det på SKI’s aftaler muligt at skræddersy produktlisten i sit indkøbssystem, så det fx kun medtager miljømærkede produkter. Det betyder, at den enkelte medarbejder ikke skal tage stilling til, hvad der er grønt, men trygt kan købe ind fra den grønne hylde.

I dag er det kun muligt at filtrere e-katalogerne efter de officielle mærker. Dermed får man i den enkelte bestillende enhed, som fx en daginstitution, kun vist et lille udsnit af den grønne hylde. For at finde de mange andre grønne produkter, er den enkelte bestiller nødt til at nærlæse kravspecifikationer, rammerecepturer og tilbudslister. Men bestillerne er både pædagoger, sagsbehandlere og ergoterapeuter. Indkøb er ikke deres kerneopgave, og derfor er det ikke noget, de kan eller skal bruge tid på.

De to nye grønne SKI-mærkater vil gøre det muligt også at filtrere de produkter, der lever op til samme krav og har dokumenteret dette, men som ikke har et officielt mærke. Når produkterne får et SKI-mærkat i SKI’s katalog, kan man medtage dem i sit e-handelssystem, ligesom man kan med de klassiske mærker. Det giver flere grønne valgmuligheder for de offentlige institutioner.

To mærkater på vej i SKI´s kataloger

SKI arbejder i tæt samarbejde med leverandørerne på at kunne lancere de to nye mærkater til intern brug i SKI og i de offentlige kunders e-kataloger. SKI forventer, at de to nye mærkater vil være klar i løbet af 2022.

Det første mærkat synliggør de produkter, hvor SKI efter udbudslovens § 46 har vurderet, at leverandøren har fremsendt anden passende dokumentation for, at produkterne lever op til kriterierne bag de mærker, som SKI i udbudsmaterialet har krævet, selvom produkterne ikke opnået licensen. Ifølge udbudsloven må ordregivere ikke fravælge produkter, blot fordi producenten ikke har indløst licens til mærket, så længe produktet lever op til et mærkets bagvedliggende kriterier. Mærkatet omfatter således de produkter, hvor leverandøren har sendt tilstrækkelig dokumentation for, at produkterne lever op til kriterierne, men som ikke har det pågældende mærke.

Det andet mærkat synliggør genbrug, produkter med genanvendte materialer eller lav TCO. Eksempelvis brugte møbler, produkter produceret af genanvendt plast eller andre materialer og produkter udvalgt på baggrund af en TCO-beregning. Dette mærkat kan være særligt relevant på områder, hvor der endnu ikke er udviklet mærker. Kravene til produkterne med dette mærkat i e-katalogerne vil således være forskelligt afhængigt af aftaleområde. På én aftale kan symbolet være ensbetydende med, at produktet er tildelt på baggrund af TCO, og på en anden aftale kan symbolet være ensbetydende med, at der er tale om et produkt, der er produceret af genbrugt eller genanvendt plast. Oplysninger om kravene bag mærkatet på den enkelte aftale vil typisk være formuleret af en uvildig tredjepart med ekspertise inden for området og vil fremgå af aftalesiden.