Vær med til at forme de forpligtende aftaler

​Der bliver knyttet en projektgruppe til hvert udbud. Projektgruppen består af kommunale fagrepræsentanter, som involveres tæt i udbudsarbejdet, så aftalerne bedst muligt matcher kommunernes ønsker og behov.

Alle kommunalt ansatte med viden om og faglige kompetencer inden for indkøb, eller det område, udbuddet omfatter, kan deltage i projektgruppearbejdet.

D​u kan få indflydelse

Når du deltager i en projektgruppe, får du indflydelse på udbudsdesignet og udbudsmaterialet, og du kan være med til sikre kvaliteten af den kommende aftale.

Du får ligeledes indsigt i markedsanalysen og mulighed for at dele erfaringerne fra din egen kommune fx i forhold til indkøbsmønstre og kvalitetskrav med de andre kommunale repræsentanter. Desuden er du med til at sikre, at der kan blive taget hensyn til din kommunes behov i den ​kommende aftale.

Når du deltager i en projektgruppe, får du indflydelse på udbudsdesignet og udbudsmaterialet, og du kan være med til sikre k​valiteten af den kommende aftale.​​

Du skal bidrage til arbejdet

Du skal bidrage som ressource- og sparringspartner med baggrund i din viden, erfaring og indsigt i de konkrete udbudsområder – både teknisk og forretningsmæssigt. Du kan forvente at blive tæt involveret i udbudsarbejdet. 

Det kan du forvente

Antallet af projektgruppemøder afhænger af det område, der udbydes. Hvert møde varer en halv til en hel arbejdsdag, og der vil være forberedelse til hvert møde. Inden møderne vil du få tilsendt materiale til gennemlæsning. Det kan være udkast til markedsanalyse, udbudsmateriale mv. 

Du bliver inviteret af dit indkøbsfællesskab

Vi sender invitationer ud til alle kommuner via indkøbsfællesskaberne, når projektgrupperne sammensættes ved opstart af et nyt udbud. De kommuner, som ikke er medlem af et indkøbsfællesskab, får invitationen tilsendt direkte.

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Refundering af rejseudgifter

SKI refunderer direkte udgifter til transport i forbindelse med projektgruppemøder. 

Kontakt SKI

Mickey Abben Johansen
Kundechef, Kundeansvarlig
T . 40 23 41 17