Offentligt it-indkøb 2018

- overblik, nemme tips og fremtidens it

Vi glæder os til at slå dørene op for SKI’s første udgave af Offentligt it-indkøb. 

Offentligt it-indkøb 2018 er en formiddag, hvor vi stiller skarpt på indkøb af it i det offentlige – og hvordan du kan gøre dit indkøb på SKI's aftaler nemmere og skabe mere værdi for din organisation.

På dagen får du et unikt overblik over SKI's it-aftaler, herunder helt nye aftaler, som ikke før har været præsenteret. Du kan også møde SKI’s eksperter, dine kollegaer fra andre offentlige organisationer, og ikke mindst kan du glæde dig til at få masser af inspiration med hjem.

Overblik, indblik og inspiration

Du kan bl.a. glæde dig til:

  • Ekspert i kunstig intelligens Thomas Terney, der vil gøre dig klogere på, hvordan fremtidens it-landskab vil tvinge os til at tænke it på en anden måde  
  • Et "sneak peek" på helt nye it-aftaler bl.a. 02.18 It-løsninger og -projekter, 02.19 SaaS-Cloud og 02.22 Driftskapacitet
  • Gode råd, praktisk viden og tidsbesparende tips om lige præcist de it-aftaler, du har brug for 
  • Videndeling og netværk med SKI's eksperter og kollegaer fra andre offentlige institutioner

I løbet af formiddagen får du et overblik over SKI’s it-aftaler og efterfølgende mulighed for at gå i dybden med de aftaler, der er mest interessante for dig. Der bliver også rig mulighed for at stille spørgsmål til aftalerne, både i løbet af sessionerne men også i pauserne og ved den efterfølgende frokost.

Men inden vi når til frokosten, kan du glæde dig til inspiration fra en af de førende eksperter indenfor kunstig intelligens Thomas Terney, der med en god portion humor vil føre dig ind i den teknologiske verden af i morgen.

Så tag en formiddag ud af kalenderen og få et fagligt boost til Offentligt it-indkøb 2018.

Se indholdet af dagens indlæg her.​

Hvem kan deltage

Konferencen er for alle, der på den ene eller anden måde beskæftiger sig med indkøb af it i hel- eller halvoffentlige insitutioner. Det kan fx være:

  • it-chefer
  • systemansvarlige                       
  • it-projektledere
  • driftschefer
  • supportchefer
  • udviklingschefer
  • digitaliseringskonsulenter
  • udbudskonsulenter og operationelle it-indkøbere

Det er gratis af deltage for ansatte i offentlige insitutioner.​ ​​

​​​​​​​​​​​​