Sabrina Mistarz, e-handelskoordinator

Hvad er din baggrund?

Jeg er kontoruddannet, og jeg har mere end otte års erhvervserfaring med e-handel/e-commerce fra det private.

Sabrina Mistarz, e-handelskoordinator.


Hvilken rolle udfylder du til dagligt i SKI?

Jeg er e-handelskoordinator i vores team for e-handel og digitale services, hvor jeg dagligt er i dialog med vores leverandører og kunder i forhold til implementering og drift af vores e-kataloger. 

Derudover er jeg også med i vores interne udbudsprojektgrupper, hvor jeg bidrager med mine erfaringer om brugen af e-katalogerne, og de udviklingsønsker vores kunder har til nye udbud.

Hvad sætter du pris på ved dit arbejde i SKI?

Man møder ofte ind til en uforudsigelig dag med mange forskellige opgaver eller henvendelser fra vores kunder - to dage er sjældent ens i SKI. 

Det er motiverende at være med til at udvikle og forbedre den offentlige e-handel i Danmark og derved være medvirkende til potentielle besparelser for vores kunder.

Hvordan ser du dine udviklingsmuligheder i SKI?

Vi er et hus, der rummer mange kompetencer og funktioner, så her er gode udviklingsmuligheder internt i SKI - både via ens daglige arbejde og gennem videreuddannelse.

Det er motiverende at være med til at udvikle og forbedre den offentlige e-handel i Danmark og derved være medvirkende til potentielle besparelser for vores kunder.​

Hvordan adskiller SKI sig fra andre arbejdspladser?

SKI adskiller sig ved at være "den eneste af sin slags" i Danmark. Det er både en kompleks, men også sjov hverdag i SKI. 

SKI har et godt arbejdsmiljø og imødeser det 'frie' arbejdsliv - det sætter jeg stor pris på. Her er i høj grad frihed under ansvar og ikke mindst lyst til at hjælpe sine kollegaer, når det er nødvendigt.

Hvorfor vil du anbefale andre at søge job i SKI?

Jeg vil klart anbefale andre at søge job i SKI. Jeg synes, det er spændende at kunne være med til at udvikle det offentlige IndkøbsDanmark, og så har vi et godt sammenhold og ikke mindst mange gode sociale arrangementer.​

​​​​​​​

Vil du være en del af SKI?

E-handel og digitale services


I SKI-kataloget kan du søge på produkter på SKI's aftaler og bestille kataloger til dit eget e-handelssystem.

Find en oversigt over alle SKI-medarbejdere her.

Kontakt SKI

Søren Ingemann-Olsen
Chef for E-handel & Digitale Services
T . 21 66 34 95
Ann-Kathrine Beck
HR-ansvarlig
T . 21 27 06 48​