Midt i sommerferien – den 1. juli 2025 – blev kommuner mange andre offentlige myndigheder mødt af NIS2-direktivets skærpede krav til cybersikkerhed. Det er ikke længere tilstrækkeligt at have styr på firewall og adgangskoder. Nu skal der dokumenteres, risikovurderes og sikres, at både leverandører og medarbejdere følger nye, skærpede krav og regler.
Mange steder i den offentlige sektor kæmper man stadig med at leve op til NIS2-kravene, især når det gælder dokumentation og styring af leverandørkæden. Heldigvis står hverken kommunerne eller resten af den offentlige sektor alene. SKI og flere tværgående organisationer tilbyder konkrete værktøjer og rådgivning, så ingen skal opfinde den dybe tallerken selv.
Læs mere om, hvordan SKI stiller relevante sikkerhedskrav og tilbyder råd og vejledning her.
På det kommunale område indebærer en politisk aftale, at implementeringen af NIS2 skal ske så effektivt som muligt gennem tværkommunalt samarbejde og fælles løsninger. KL, KOMBIT, KommuneCERT, Komponent, Databehandlersekretariatet (DBS) og SKI har i en pjece samlet et overblik over, hvor kommunerne kan få støtte til at efterleve NIS2-direktivet.
Nedenfor kan du se, hvor din kommune kan få hjælp og inspiration til at opfylde NIS2-direktivets krav. Læs mere i pjecen på KL og KOMBIT's vidensunivers her.
Pjecen ’Sammen om NIS2’ er et supplement til den hjælp, SKI tilbyder hele den offentlige sektor, som blandt andet omfatter:
- Sikkerhedskrav på aftaler
- Rådgivning om risikovurdering
- Hjælp til styrket leverandørstyring.
Alle offentlige organisationer kan dermed få støtte til at leve op til NIS2-krav – både internt og i leverandørkæden.
“De offentlige ressourcer skal bruges effektivt. Derfor er det vigtigt, at it- og digitaliseringsansvarlige ved, hvor de kan få hjælp til at efterleve NIS2-direktivet, uanset om man arbejder i en kommune eller en anden offentlige organisation. Vi tilbyder forskellige værktøjer og rådgivning, der gør det lettere for den enkelte organisation at leve op til kravene,” siger Rasmus Lund Kongsgaard, markedsdirektør i SKI.
SKI og NIS2
NIS2 er et EU-direktiv, der skal styrke cybersikkerheden i hele Europa. For kommunerne betyder det blandt andet krav om risikovurderinger, hændelsesrapportering, styrket leverandørstyring og løbende kompetenceudvikling.
Med SKI’s aftaler får du sikkerhedskrav, løsninger og støtte, så din organisation kan leve op til kravene – både internt og i leverandørkæden.
Læs mere om NIS2-loven og vejledninger på SAMSIK's hjemmeside og læs mere her: Sådan understøtter SKI din implementering af NIS2-direktivet