Debatindlæg af Signe Lynggaard Madsen, adm. direktør i SKI. Bragt første gang i Altinget den 18. december 2020.​

Det var en rigtig god dag, da regeringen i oktober lancerede Danmarks første grønne nationale indkøbsstrategi. For når den offentlige sektor bruger et trecifret milliardbeløb om året, batter det virkelig noget på den grønne bundlinje, hvis pengene lægges i den bæredygtige indkøbskurv. Det gør de langt fra altid, som det ser ud i dag.

Strategier uden resultat på faktiske indkøb

Selvom mange myndigheder længe har haft lokale grønne indkøbsstrategier, bliver de fleste indkøbskroner fortsat brugt på varer og tjenesteydelser, der ikke lever op til særlige klimakrav. Det ser man tydeligt, når man dykker ned i indkøbsdata: Kommuner, der har en grøn indkøbsstrategi, køber ikke nødvendigvis mere grønt ind, end kommuner uden en grøn strategi. Det gælder sågar kommuner, der udover at have vedtaget en lokal strategi også har forpligtet sig gennem fællesskabet Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb.

Her er flere kommuner, regioner og andre offentlige organisationer gået sammen om at definere grønne indkøbsmål, som SKI også støtter op om. Foreløbig uden entydigt resultat på de varer som slutteligt ender i den offentlige indkøbskurv. Ikke fordi myndighederne ikke vil den grønne dagsorden, tværtimod, men fordi der skal mere til end strategier og krav. Vi skal have fat i adfærden.

Men er regeringens nye grønne indkøbsstrategi så ligegyldig? Svaret er et rungende nej. Det er altid en god idé at forholde sig strategisk til indkøb. Og regeringens strategi sætter en markant, politisk dagsorden. Historien viser os blot, hvor vanskeligt det er at gå fra strategi til handling.

Strategien viser vejen

Regeringen har med den nye indkøbsstrategi sat gang i gode initiativer om bl.a. klimakompensation ved flyrejser, obligatorisk indkøb af miljømærkede produkter og krav om, at totalomkostninger skal anvendes som økonomisk prisparameter i forbindelse med statslige indkøb - og ikke bare anskaffelsesomkostninger som hidtil.

De nye initiativer ligger lige for og ligger også i tråd med SKI’s strategi for de næste år. Vores strategi er også fyldt med initiativer, der handler om, hvordan vi kan hjælpe den offentlige sektor med at købe mere bæredygtigt ind – kunsten er nu at sætte handling bag tanke.

Når alt kommer til alt, er det med vores konkrete indkøb, vi som offentlige indkøbere har mulighed for at gøre en forskel. Heri ligger udfordringen altså nu for det offentlige Indkøbsdanmark. Hvordan får vi alle de gode intentioner og strategier ud at leve, så de får effekt? Jeg foreslår tre indsatser.

Gør det nemt

Der sidder topprofessionelle udbuds- og indkøbsfolk i hele den offentlige sektor. De er er specialister i alt fra udbudsregler til indkøbsaftaler og effektiv kontraktstyring. Men man skal huske, at det ikke altid er den professionelle indkøber, der foretager de faktiske indkøb. Det kan være skolesekretæren eller daginstitutionslederen, det kan være it-specialisten eller ejendomsinspektøren – medarbejdere rundt om i statslige, regionale og kommunale organisationer, der ikke har indkøb som primær funktion.

Derfor skal det først og fremmest være nemt at købe grønt og bæredygtigt ind. Ud fra den devise arbejder vi i SKI kontinuerligt med at sikre lettilgængelige redskaber, der gør det lettere at vælge varer fra den grønne hylde. Ud fra vores e-kataloger kan de enkelte offentlige organisationer nu skræddersy deres egne e-handelskataloger, så dem, der foretager de konkrete indkøb, kun kan vælge blandt økologiske og miljømærkede produkter. Det kunne fx være FSC-mærket kopipapir eller svanemærket håndsæbe og toiletpapir. Når vi gør det nemt, bliver strategimål noget, man ikke behøver at tænke over.

Prioritér det

Dernæst skal det grønne indkøb være en ledelsesprioritet – på alle ledelsesniveauer.

Topledelsen skal lancere strategien, men også opstille konkrete målbare mål. Målene skal væres synlige i hele organisationen, og det samme skal topledelsens opfølgning. Det viser vejen helt ud i yderste led, når den enkelte medarbejder skal vurdere, om hun skal købe den billigste projektor eller den mest energieffektive. Den er måske dyrest i indkøbspris, men billigere at bruge i det lange løb.

Fælles indkøb på tværs af offentlige organisationer medvirker til, at bæredygtige indkøb ikke altid er det dyrere valg. Men den grønne omstilling vil i de kommende år fortsat kræve, at det også er en økonomisk prioritet i budgettet at tage det grønne og bæredygtige valg. Så det skal prioriteres.

Få det ind i DNA’et

Sidst men ikke mindst skal den grønne indkøbsadfærd være givet i organisationen. Den skal være en del af DNA’et og noget, man bare gør. Helt ligesom det i dag giver sig selv, at man vælger varer og tjenesteydelser ud fra et fornuftigt forhold mellem pris og kvalitet, skal man ikke være i tvivl om, at man naturligvis skal vælge det mest klimavenlige produkt i forhold til pris og kvalitet. Det kommer ikke af sig selv, men kræver konstant opbakning og ledelsesfokus fra både nærmeste leder og topledelsen, som selv skal have det i DNA’et. Så giver det bæredygtige indkøb sig selv.

Med de tre indsatser vil vi kunne understøtte, at strategierne bliver omsat til et faktisk grønnere offentligt forbrug.