>

På temadagene kommer vi bredt omkring e-handel, og hvordan e-handel kan medvirke til at skabe besparelser i indkøbsafdelingen. E-handelskoordinator i SKI Peter B. L. Andersen, der er primus motor på temadagene om e-handel, glæder sig især til ét af programpunkterne på dagen:

”Holbæk og Vejen er eksempler på kommuner, der hver på deres måde har arbejdet aktivt på at skabe gevinster ved hjælp af e-handel, og de har lovet at komme og dele ud af deres erfaringer, så andre kan få glæde af dem. Vejen Kommune stiller op i Horsens, mens Holbæk Kommune stiller op i København,” siger Peter B. L. Andersen.

Tips, tricks og videndeling

Blandt offentlige indkøbere er der kommet fokus på e-handel og de fordele, der følger med. Det betyder, at indkøb på en SKI-aftale ofte sker via SKI-kataloget. Derfor er en dialog om udfordringer med e-handel - herunder SKI-kataloget - vigtig, påpeger Peter B. L. Andersen:

”På temadagene samler vi brugerne af SKI-kataloget. Vi får bl.a. en snak om hverdagen, og de udfordringer de offentlige indkøbere oplever med e-handel – også i forhold til SKI-kataloget. Og så vil jeg og resten af SKI’s e-handelsteam give tips og tricks til, hvordan man kan arbejde mere effektivt med SKI-kataloget,” fortæller Peter B. L. Andersen.

Tirsdag den 25. september kl. 9.30 - 15.00
Horsens Kommune
Rådhustorvet 4
8700 Horsens

 

Torsdag den 27. september kl. 9.30 - 15.00
SKI, Zeppelinerhallen
H. C. Hansens Gade 4
2300 København S