>

Selvom vi i dén grad savner gæster i SKI-huset, så er tiden desværre ikke til, at vi ses fysisk endnu. Derfor har vi valgt at gøre to ting.

Vi har aflyst Årsdage for offentligt indkøb, der normalt løber af stablen i januar. Om det bliver muligt at gennemføre årsdagene senere på året, eller i en anden form end vi plejer, er endnu ikke afklaret. Men hold øje med ski.dk, hvor alle vores planlagte arrangementer ligger.

Til gengæld kan du i løbet af de kommende måneder deltage i mere end 20 forskellige webinar, der strækker sig fra it-aftaler over opfølgning på arbejdsklausuler til, hvad SKI’s nye strategi betyder for dig.

Du kan se alle webinarerne her.

Vi håber, at vi i 2021 igen kan ses til fysiske arrangementer.