Det er fortsat forbundet med store administrative byrder at gennemføre udbud, og der er brug for forenklinger, hvis ambitionen om effektiv konkurrence, lave priser, høj kvalitet og fokus på bæredygtighed skal realiseres. Derfor vil den nyligt genvalgte formand for EU-Kommissionen Ursula Von der Leyen ændre EU’s udbudsregler. 

Tung erfaring bag SKI’s forslag

SKI - Staten og Kommunernes Indkøbsservice har mange års erfaring med at gennemføre EU-udbud på vegne af hele den offentlige sektor og har dermed grundigt indblik i, hvilke juridiske rammer der bedst bidrager til effektive udbud.  

”Vi har stor praktisk erfaring med barriererne for effektiv konkurrence, innovation og grønne indkøb i det nuværende direktiv. I dag er det simpelthen for bøvlet for både leverandører og ordregivere på en række områder. Derfor peger vi på nogle konkrete tilpasninger, som vi mener bør foretages i den kommende revision”, siger Signe Lynggaard Madsen, administrerende direktør i SKI.  

Fire hovedtemaer i SKI's forslag

SKI’s forslag falder indenfor fire overordnede temaer, der bør være i fokus i en kommende revision, nemlig:

  1. Udbudsreglerne bør være enklere
  2. Adgangen til at ændre i udbudsmateriale bør forbedres
  3. Mulighederne for at anvende mærker og standarder i udbud bør forbedres og
  4. Der bør være større fleksibilitet i anvendelsen af procedurer og tilrettelæggelsen af udbud.  

Fælles for SKI’s forslag er, at de vil bidrage til forenkling af regelsættet, skabe mere fleksibilitet og større rum for både ordregivere og leverandører til at bringe viden i spil og på samme tid give plads til grønne, politiske ambitioner i det konkrete udbud. Alt sammen noget, vi mener vil øge antallet af offentlige udbud og gøre samspillet mellem offentlig og privat sektor mere smidigt end i dag.   

Signe Lynggaard Madsen understreger, at SKI vil følge revisionsprocessen tæt: 

”Det er afgørende for både offentlige ordregivere og private tilbudsgivere, at EU’s udbudsregler er anvendelige i praksis og faktisk fremmer en smidig samhandel med fair og lige konkurrenceudsættelse - vel at mærke uden unødigt ressourcespild og administrativt bøvl. Vi er meget bevidste om, at ændringer i processerne skal være til fordel for både ordregivere og leverandører,” slutter Signe Lynggaard Madsen. 

Lang proces forude 

Det er fortsat uklart, hvornår EU reelt indleder en revision af udbudsdirektivet. Forventningen er dog, at mange spor bliver lagt i de sidste måneder af 2024, mens store dele af arbejdet formentlig vil foregå i 2025, hvor Danmark har EU-formandskabet i andet halvår. 

 

  1. Udbudsreglerne bør være enklere
    Det kræver meget omfattende ressourcer at efterleve de europæiske udbudsregler. Det er formentlig én af forklaringerne på, at mange opgaver ikke sendes i udbud, selvom de burde.  


    SKI foreslår, at direktivet slankes for unødig regulering, herunder fx overflødige definitioner og afgrænsninger, der dikterer ordregivers tilrettelæggelse af konkrete dele af udbudsprocessen. Samtidig bør unødigt detaljerede regler, som utilsigtet kan ende med at spænde ben for innovation. bæredygtighed og rum til lokale politiske prioriteringer i indkøbsaftalerne, undgås. 

  2. Mulighederne for at ændre i udbudsmateriale bør øges
    Bliver man som ordregiver opmærksom på uhensigtsmæssigheder i udbudsmaterialet, efter det er offentliggjort, er adgangen til at foretage ændringer unødigt restriktiv. Og foretages ændringer, der kræver genudbud, skaber det væsentlige administrative, økonomiske og tidsmæssige byrder for både ordregivere og tilbudsgivere. 


    Direktivet bør afspejle, at det med den teknologiske udvikling er muligt at sikre ligebehandling og gennemsigtighed – også ved ændringer – hvilket bør føre til en væsentlig frigivelse af mulighederne for at foretage ændringer. 

  3. Bedre muligheder for at anvende mærker og standarder i udbud
    Den seneste revision har trods intention om det modsatte gjort det vanskeligere at fremme bæredygtige initiativer i udbud. Bl.a. er reglerne for fx anvendelse af mærker og standarder særdeles ressourcekrævende og i praksis meget komplekse og risikable for ordregivere at anvende.  


    Derfor bør muligheden for at anvende mærker og standarder (og andre bæredygtighedstiltag) forenkles væsentligt.

  4. Større fleksibilitet i anvendelse af procedurer og tilrettelæggelse af udbud
    I dag har man som ordregiver begrænset adgang til at anvende fleksible udbudsprocedurer som fx udbud med forhandling og til at etablere dynamiske indkøbssystemer. En revision bør sikre ordregivere adgang til i højere grad at anvende fleksible udbudsprocedurer og dynamiske indkøbssystemer, ligesom man bør se nærmere på, hvor længe rammeaftaler kan løbe. 

EU's regler om udbud blev senest ændret i 2014. Dengang var målet at gøre de offentlige EU-udbud enklere og mere fleksible, øge gennemsigtigheden i udbuddene, sikre lettere adgang for SMV'er og øge den strategiske brug af offentlige udbud med henblik på at understøtte EU's politiske mål. 

Ifølge EU's egne undersøgelser er disse mål imidlertid ikke nået. Tværtimod. For den europæiske revisionsret konkluderer blandt andet, at:  

  • Konkurrenceniveauet er faldet de seneste ti år  
  • Der er ikke sket forenklinger af udbudsprocesserne 
  • EU-landene administrerer reglerne meget forskelligt og  
  • Der er kun i meget begrænset omfang grænseoverskridende udbud i EU.