For få år siden var det forbeholdt de mest ambitiøse datacentre at dokumentere deres energieffektivitet ud fra EU’s Green Public Procurement-principper (GPP) såvel som at arbejde systematisk med at forbedre energiforbruget.

Men markedet har rykket sig. Og det er ikke sket af sig selv. SKI har sammen med KL, KOMBIT, Klimadatastyrelsen, Digitaliseringsstyrelsen og en række centrale myndigheder arbejdet målrettet for at gøre grønne krav i indkøb af it-drift mere brugbare, mere effektive – og mere udbredte. Det har virket: I dag er dokumentationskravene til energieffektivitet blevet et basiskrav i SKI’s dynamiske indkøbssystem, hvor den offentlige sektor kan købe it-driftsydelser.

”Mange leverandører efterspørger faktisk flere grønne krav. De er bare ikke altid enige om, hvad grønne krav er inden for it-drift, for det er et teknisk komplekst område, der kræver specialistviden. Her har SKI på vegne af det offentlige et ansvar for at vise vejen,” siger Katrine Pape Huldahl, udbuds- og ESG-direktør i SKI.

Kravene og ’lyskrydsmodellen’ blev udviklet for godt halvandet år siden og findes i det dynamiske indkøbssystem 02.22 It-drift. Det er en såkaldt kravmotor, de offentlige organisationer kan bruge, når de køber it-drift og gerne vil gøre det grønnere og mere klimavenligt. Kravene beror på bl.a. EU’s GPP-kriterier, EU’s Code of Conduct for datacentre og afrapporteringskrav til datacentre.

Når den enkelte offentlige organisation køber fx cloud-drift eller co-location, er det muligt at vælge grønne krav til, når de skal gennemføre et udbud i systemet. Trafiklyset signalerer, at nogle krav er lette at leve op til og ikke øger prisen, mens kun få virksomheder kan leve op til andre krav, som også kan have en fordyrende effekt. Derudover er alle kravene opdelt i enten dokumentationskrav eller evalueringskrav, hvor man som tilbudsgiver kan få ekstra point for at leve op til de krav, den offentlige organisation har tilvalgt.

”Dokumentationskravene betyder, at alle leverandører skal dokumentere deres indsatser, og kravene sikrer, at de har fokus på klima og miljø i driften af deres datacentre. Evalueringskravene sætter fart på konkurrencen på markedet, for her får de offentlige organisationer mulighed for at honorere de tilbudsgivere, der klarer sig bedst,” forklarer Katrine Pape Huldahl.

Katrine Pape Huldahl peger på, at nogle krav med opdateringen er rykket fra rødt til gult eller fra gult til grønt i modellen:

”Krav til bortskaffelse af batterier fra UPS-anlæg er fx rykket fra grønt niveau til basisniveau, og krav til vedvarende energi er samtidig blevet til et evalueringskrav, som markedet kan konkurrere om. Det betyder, at de nu er så udbredte og gennemprøvede, at de kun i begrænset omfang påvirker pris og konkurrence.”

SKI anbefaler at bruge kravene i basisniveau i samtlige udbud, og evalueringskravene i grønt niveau kan med fordel kan anvendes på samme vis.

De røde krav i lyskrydset viser, hvad markedet bredt set ikke kan levere endnu. Men de viser samtidig, hvad den offentlige sektor gerne vil kunne efterspørge i fremtiden. Det skaber et incitament for leverandørerne til at investere i løsninger, der pejler efter EU’s grønne kriterier for datacenterdrift, fortæller Katrine Pape Huldahl:

”Når krav bevæger sig fra rød til gul, fra gul til grøn eller fra grøn til basis, er det et håndgribeligt tegn på, at det offentlige faktisk er med til at flytte markedet i en grønnere retning.”