>

SKI har udviklet to nye e-handelsløsninger, SKI Punch Out og E-ordre, som skal gøre det lettere for dig, der e-handler på SKI-aftaler. Fremover slipper du nemlig for at skulle forholde dig til flere forskellige brugerflader og er i stedet sikret, at du og dine kollegaer møder den samme indkøbsplatform – uanset om din organisation har eget e-handelssystem eller ej. Det fortæller Casper Lyng Lundager, chef for E-handel i SKI: 

"Med SKI Punch Out og E-ordre gør vi det nemmere for offentlige institutioner at e-handle på SKI-aftaler. Løsningerne sikrer højere compliance, effektivt indkøb og brugervenlighed, hvilket i sidste ende kan betyde bedre udnyttelse af ressourcer og mere tid til kerneopgaverne.” 

Hvis dit eget e-handelssystem er begrænset i sin visning af produkter og detaljer som fx miljømærker, kan du bruge SKI Punch Out for at få den gode købsoplevelse i stedet for at benytte leverandørernes webshops.

 

 

SKI Punch Out er til dig, der har eget e-handelssystem, og her kan du anvende punch out direkte via ePortalen, når du handler på SKI-aftaler.

Der er flere fordele ved at bruge SKI Punch Out frem for leverandørernes. Du slipper fx for at forholde dig til forskellige leverandørers hjemmesider, men kan bruge ePortalen til alle dine punch out-indkøb på SKI-aftaler. Bruger du SKI Punch Out fremfor leverandør-punch out, kan du derudover kun købe aftaledækkede varer, og du er samtidig sikret, at du handler til korrekte priser.

Fordele ved SKI Punch Out

Effektivitet: Lav punch out direkte via ePortalen

Compliance: Køb aftaledækkede SKI-varer til korrekte priser

Brugervenlighed: Brug samme indkøbsplatform til alle dine punch out-indkøb.


SKI har udviklet en e-ordre-løsning til dig, der ikke har eget e-handelssystem. Med SKI E-ordre kan du e-handle direkte via ePortalen, når du køber ind på SKI-aftaler. På samme måde som ved SKI Punch Out er du sikker på, at du kun kan lægge aftaledækkede SKI-varer i kurven, og du skal kun bruge få klik for at bestille varer hos leverandøren – blot med ePortalen som udstillingsvindue. Du får en bekræftelse på ordren, når den er sendt, og du kan løbende følge ordren i ePortalen. 

 

SKI E-ordre

 

SKI E-ordre er dermed også en indkøbsmetode, der kan hjælpe din organisation med at løfte jeres e-handelspligt samtidig med, at I øger jeres compliance på SKI-aftaler.

Fordele ved SKI E-ordre

Direkte bestilling: Bestil varer direkte hos leverandøren via ePortalen

Bekræftelse og historik: Få bekræftelse på ordren og følg den under historik i din kurv

Compliance: Øg compliance på SKI-aftaler

E-handelspligt: Løft din e-handelspligt – også uden et e-handelssystem.