Klimaambitionerne er tårnhøje – og det samme er omverdenens forventninger til os som offentlige indkøbere. Læser man fx regeringens klimaplan, KL’s nye CO2-strategi og Dansk Industris grønne udspil, kan man se, at der over en bred kam er enighed om, at offentlige indkøb er en af de vigtigste løftestænger for Danmarks grønne omstilling.
Og vi bør tage udfordringen og opgaven på os. Det var budskabet, da adm. direktør i SKI, Signe Lynggaard Madsen, gik på scenen til SKI’s Årsdage 2020 i Århus og København i sidste uge. Næsten 800 indkøbere fra hele den offentlige sektor var over to dage samlet for at sætte fokus på fremtidens bæredygtige indkøb.
”Det er vigtigt, at vi tør drømme, og at vi sætter ambitionerne for vores arbejde højt – også selvom vi har travlt, og opgaven er svær. Skal vi indfri de mange grønne ambitioner, kræver det, at vi i de kommende år fokuserer på både selve det grønne indkøb og hele totaløkonomien omkring indkøbet. For at løfte fremtidens indkøb skal vi stille nogle centrale spørgsmål: Hvilke krav stiller vi? Hvad køber vi rent faktisk ind? Og hvordan køber vi ind? Det er de tre spørgsmål, vi i fællesskab skal finde svarene på,” sagde Signe Lynggaard Madsen.
Hvilke krav stiller vi?
Først og fremmest skal der naturligvis være ’grønne varer’ at købe. Det betyder, at vi skal stille krav til leverandørerne om at kunne levere dem. Men hvilke krav er det, vi skal stille? Hvornår er et produkt reelt grønt og bæredygtigt?
”En af de største udfordringer ved grønne indkøb er at stille kravene. Vi er stadig i begyndelsen af den grønne omstilling, og vi mangler derfor konkret viden og erfaring, når det kommer til detaljen. Plastik er meget skidt, men stofbæreposer er også belastende for miljøet. Hvordan vejer vi af og stiller de helt rigtige krav? Det kan gøre det svært at vurdere, hvilke krav der giver mest value for money,” sagde Signe Lynggaard Madsen og fortsatte:
”Det kan virke umuligt og uoverskueligt at identificere, hvilke grønne krav vi kan og skal stille. Men det skal lykkes. Vi skal gå faktabaseret til værks, vi skal investere vores fælles viden, vi skal udnytte hinandens fagekspertise – og vi må acceptere, at det tager tid og koster penge. Hvis vi hjælpes ad, kan vi få afdækket flest mulige områder.”
Selv når de grønne produkter er tilgængelige, kan det være svært at få dem købt. For én ting er hensigten om at købe grønt ind - noget andet er, hvad vi rent faktisk lægger i indkøbskurven.
Kommunernes indkøbsdata viser, at det langt fra altid er de grønne varer, der ender i kurven – heller ikke i de kommuner, hvor der er erklærede grønne indkøbsmål. Det kan der være mange gode grunde til, fx et helt naturligt og nødvendigt fokus på priser og budgetter.
Men en del af svaret kan også skyldes, at dem, der foretager de konkrete køb – fx pædagoger i daginstitutioner - ikke har indkøb som deres kerneopgave. Når man ikke er professionel indkøber, kan det være svært at gennemskue, hvad der er det mest miljørigtige valg, når der skal købes kontorartikler og rengøringsmidler.
”Vi kan se af indkøbsdata, at det er nemmere at vælge grønt på fødevareområdet. Det er, fordi det er nemt at gennemskue, om man vælger økologiske kartofler eller almindelige kartofler, når man bestiller i e-handelssystemet. Det er straks vanskeligere at gennemskue, om et produkt er grønt, når det kommer til rengøringsmidler,” sagde Signe Lynggaard Madsen og fortsatte:
”I SKI vil vi gerne gøre det lettere at købe grønt ind. Derfor har vi lavet en funktion på vores hjemmeside, hvor den enkelte offentlige organisation kan skræddersy sit e-handelskatalog, så det fx kun viser grønne produkter. Man kan sortere på Svanemærket, EU-blomsten, osv., så det kun er de produkter, der vises i e-kataloget ude i daginstitutionen. Det skræddersyede katalog kan importeres til de enkelte e-handelssystemer,” sagde Signe Lynggaard Madsen.
Hvordan køber vi ind?
Gamle vaner kan være svære at komme af med. Men vi kan og skal ændre vores indkøbsvaner. Vi skal ændre både det, vi køber, og måden, vi køber det på, hvis vi for alvor skal høste miljøgevinsterne.
En gennemsnitskommune foretager 250 bestillinger pr. arbejdsdag. Samtidig er næsten 25 pct. af kommunernes fakturaer på mellem 0 og 250 kr. Hvis man forudsætter, at der med langt de fleste af de små bestillinger følger en levering, så har småindkøbene betydning for miljøet:
”Vi skal have gjort op med 7-eleven-kulturen, hvor man køber det, man har brug for - her og nu. Vi skal blive bedre til at samle vores indkøb. Vi skal så vidt muligt væk fra dag-til-dag leveringer og arbejde mere med mindsteordrestørrelser. Vi skal tilbage til de gamle husmoderdyder og samle vores indkøb, når det giver mening. At få en mere fornuftig indkøbsadfærd koster os ikke noget,” pointerede Signe Lynggaard Madsen, inden hun sluttede af med en opfordring til de fremmødte: