>

Dagen byder på tre sessioner, hvor du i hver session kan vælge den aftale, der er vigtigst for dig. Der er selvfølgelig forskel på, om du for første gang skal bruge en ​specifik aftale, eller om du allerede har gjort brug af den tidligere version af aftalen. Derfor har du mulighed for at vælge den sessionstype, der passer til dit behov.

Du kan se alle sessionerne i programmet her.​

Digitalisering, dataetik og den næste store bølge

Alt skal ikke være aftaler, så vi har inviteret to prominente herrer, der er inspirerende talere, til at komme med hvert deres bud på, hvad der kommer til at ændre vores hverdag i nærmeste fremtid. I Aarhus kan du glæde dig til at møde Thomas Terney, der imponerede deltagerne i 2018 med både sin viden og sin humoristiske sans. Denne gang handler Thomas’ indlæg om problematikkerne omkring dataetik, når den personlige service er drevet af kunstig intelligens.

Læs mere om Thomas Terneys indlæg her.

Deltager du i København, kan du se frem til at møde stor-inspirator, it-pionér og CEO i Radr Preben Mejer, der vil kaste lys over den næste store it-bølge; cognitive computing. Preben vil bl.a. komme ind på, hvordan cognitive computing kommer til at påvirke din hverdag.

Læs mere om Preben Mejers indlæg her.​

Mere at glæde sig til…

Offentligt it-indkøb er din mulighed for at møde andre, der sidder med de samme problematikker, som du selv gør. Så grib chancen for at få netværket med kollegaer fra andre organisationer. SKI’s eksperter på it-aftaler vil også være til stede og klar til at svare på spørgsmål.

Tilmelding

Du kan allerede nu tilmelde dig Offentligt it-indkøb i enten Aarhus på Radisson Blu Scandinavia Hotel den 9. april eller København i IDA Conference den 10. maj.​