>

For 10 år siden købte kommunerne stort ind af hardware, netværk og servere. I dag er det i højere grad softwareprodukter og cloudløsninger, der ryger i den kommunale indkøbskurv.

”Den, der var god til at købe computere, printere og kopimaskiner tilbage i 00’erne, er ikke nødvendigvis god til at kravspecificere ydelser ude i skyen. Når man køber en computer, er det let at se, om man har fået det, man bestilte. Med softwareprodukter og konsulentydelser er det straks sværere.”

Sådan lyder det fra den 55-årige KITA-formand Henrik Brix, da snakken falder på, hvilke udfordringer de kommunale it-indkøbere står overfor lige nu.

”Det er ikke lige så let at gennemskue og følge op på, om man rent faktisk har fået det, man har betalt for. Samtidig spiller kommunerne en hovedrolle i digitaliseringen af den offentlige sektor – og det stiller større krav til it-indkøbere og kontraktmanagere ude i kommunerne,” fortsætter han.

Han peger samtidig på, at it-indkøbet er blevet langt mere professionaliseret som følge af de store krav, der stilles til digitaliseringen af den offentlige sektor. En udvikling, der har fået it-indkøbet til at rykke ud af it-afdelingen og ind i forretningen:

Netop som følge af den hastige udvikling inden for it, ser vi også i kommunerne en tendens væk fra at ville have det, Henrik Brix betegner som et væg-til-væg-tæppe med en samlet it-løsning fra én enkelt leverandør, der dækker det hele.

”It-systemerne bliver mere modulariserede. Det gør de, fordi nogle leverandører er gode til ”rugbrødssystemet”, mens andre er gode til noget meget specialiseret,” siger Henrik Brix og tilføjer:

”Der kommer flere og flere leverandører på markedet for it i takt med den digitale udvikling. Samtidig er kommunernes behov for specialtilpasset it faldende. Kombineret med, at standardsoftware kan mere og mere, så forudser vi en bevægelse mod, at flere og flere kommuner vil bruge standardfunktionalitet fra cloud-løsninger som en form for digitalt kludetæppe,” siger han.

Han peger samtidig på, at det er kommunernes mangeårige arbejde med rammearkitektur og den fælleskommunale infrastruktur – altså de kommunale støttesystemer - der muliggør og understøtter denne modularisering og flerleverandørstrategi.

Når man låser et indkøbsområde, der som it er i hastig forandring, låser man samtidig kommunerne fast i uhensigtsmæssige it-løsninger. Og her sætter udbudsloven nogle begrænsninger, mener Henrik Brix.

Det er også et billede, man kan genkende hos SKI. Og derfor er man ved at se på nye muligheder for at sammensætte aftalerne på it-området. Det fortæller it-forretningsudvikler Leon K. Johansen:

I den forlængelse henviser Leon K. Johansen til det kommende dynamiske indkøbssystem 02.06 Standardsoftware, hvor man regner med at have over 100 leverandører og mulighed for at tilkøbe rådgivning og dermed hjælp til fx at få overblik over eksisterende cloud-produkter.

 

  • Det offentlige køber ind for ca. 380 mia.kr. årligt – heraf står kommunerne for ca. 100 mia. kr.
  • I 2015 købte kommunerne it- og teleydelser gennem SKI for ca. 1,7 mia. kr. I 2020 var tallet 2,4 mia. kr.
  • It-aftaler fylder 71 pct. af SKI’s omsætning
  • Hvis vi går 10 år tilbage, var de helt store aftaler computere, servere, print og telefoni. Det har ændret sig i takt med digitaliseringen, der stadig kræver store mængder hardware og telefoni, men særligt har øget behovet for software.
  • De seneste fem år er omsætningen på SKI's softwareaftaler vokset med 60 pct. fra 982 mio. kr. i 2015 til 1,5 mia. kr. i 2020, mens salget på hardwareaftalerne også er steget, men dog relativt mindre.

Nye it-aftaler på vej fra SKI i 2021