Det koster på CO2-kontoen at bygge skoler og købe ind til kantiner, plejehjem og kontorer. Og det kan være svært at gennemskue, hvad der belaster meget, og hvad der belaster mindre.

Klimarapporterne kan hjælpe med netop det, for de giver den enkelte kommune en indikation på, hvor meget CO2 deres indkøb faktisk har udledt inden for forskellige indkøbskategorier, og hvordan det ser ud i forhold til andre kommuner. Det er anden gang, klimarapporterne udarbejdes, og de er denne gang baseret på kommunernes indkøbsdata fra 2022.

Forskelle i kommunernes dataindberetninger samt forskelle i fx byggeaktivitet i kommunerne betyder dog, at man ikke meningsfuldt kan sammenligne kommunerne en til en. Samtidig tager udledningsfaktorerne ikke højde for, om kommunerne inden for samme indkøbskategori har købt varianter, der har et mere eller mindre højt klimaaftryk. Derfor bliver det svært at spore udviklingen over tid, og kommunerne kan ikke fuldstændigt sammenligne resultaterne fra den seneste rapport, hverken med egne eller andre kommuners data.

Vigtige indsigter, konkrete indsatsområder

Men uagtet, at kommunerne – og andre – skal tage forbehold for læsningen af resultaterne, giver rapporterne en vigtig og værdifuld pejling af CO2-udledningen. Det understreger Katrine Pape Huldahl, der er ESG-direktør i SKI. Hun er daglig i dialog med kommunerne om, hvordan de kan integrere bæredygtige hensyn i deres indkøb: ”Rapporterne giver kommunerne en indikation af de kategorier, hvor de udleder mest og måske derfor har det største reduktionspotentiale. Både ved at synliggøre klimaaftrykket fra indkøbet fordelt på de enkelte kategorier og ved at sammenholde klimaaftrykket pr. borger med andre kommuner eller landsgennemsnittet. Herudover viser rapporterne også, hvilke af kommunens leverandører der sandsynligvis er de mest udledende. Der kan være gode grunde til begge dele, men det er oplagt at dykke ned i forklaringerne bag tallene og se, om der kan igangsættes indsatser, der kan skabe grundlag for reduktioner”.

Hun bakkes op af økonomidirektør i SKI, Jonas Klinting, der peger på, at det er afgørende at se tallene i en større kontekst:

”Klimaet venter ikke på perfekte data. Så selvom der er begrænsninger i tallene, kan rapporterne bidrage med konkret viden om, hvor kommunerne kan sætte ind. Det er et redskab og ikke et regnskab. Og det er netop det, kommunerne efterspørger, for de vil gerne bidrage til at nedbringe det danske CO2-aftryk. Flere kommuner har ikke deres egne data, og her kan klimarapporterne fra SKI være et godt sted at starte.”

Flere muligheder for at købe grønnere ind

Udover rapporterne er der også hjælp at få fra SKI, hvis man vil zoome ind på de indkøbskategorier, SKI dækker, fortæller Katrine Pape Huldahl. Det gælder både i forhold til at nedbringe klimaaftrykket, men også i forhold til den samlede grønne dagsorden:

”På SKI-aftaler som fx møbler, fødevarer og forbrugsartikler ligger SKI inde med data om, i hvor høj grad kommunen køber miljømærket og økologisk ind. Derudover kan man altid kontakte os for at høre, hvilke data vi kan trække, der kan understøtte kommunernes grønne indsats”. Hun uddyber:

”For eksempel har vi på flere aftaler stillet krav om, at leverandøren skal levere statistikker over salget til de offentlige kunder. Det betyder, at kunderne kan monitorere og måle på indkøbet i både enheder (fx kg, red.)

og i CO2. Det gælder blandt andet på fødevareaftalen, hvor man kan bruge statistikkerne, hvis man ønsker at implementere en CO2-afgift på sine fødevareindkøb”. Der er meget mere information om de grønne krav på SKI-aftalerne samt gode råd til at købe grønt ind på de enkelte aftalesider på SKI´s hjemmeside. Her kan man også læse mere om SKI´s arbejde med grønne og bæredygtige indkøb.