>

KarriereDagene er et gratis event for nyuddannede og jobsøgende og afholdes forskellige steder i landet.

Den 19. april 2023 stiller IKA og SKI op på en fælles stand, når arrangementet afholdes i DGIByen i København. Målet er at komme i dialog med de unge kandidater og fortælle om de mange aspekter af arbejdet med offentlige indkøb.  

Mickey Abben Johansen, der er kundechef i SKI, fortæller:

”Der er et hav af spændende karrieremuligheder inden for offentligt indkøb. Man kan specialisere sig i udbud, kontraktstyring, bæredygtighed, digitalisering, e-handel – mulighederne er tæt på uendelige. Og vi vil gerne hjælpe hele Indkøbsdanmark med at tiltrække nye talenter. Derfor samarbejder IKA og SKI om at promovere offentligt indkøb og de mange spændende jobmæssige muligheder, der findes på området.”

Vælger man en karriere inden for offentligt indkøb, er der mange forskellige stillinger at vælge i mellem på tværs af den offentlige sektor og på tværs af hele landet.

Hvis du kender én, der brænder for at gøre en reel forskel i sin hverdag, og som er nysgerrig efter at lære et stort og komplekst område at kende, er et besøg på SKI’s og IKA’s stand på KarriereDagene et besøg værd.

Et gratis event for studerende og nyuddannede!

KarriereDagene er ikke som andre jobmesser. På KarriereDagene finder du både inspiration, et spændende program og masser af værktøjer til at få den bedste start på din karriere. KarriereDagene er med andre ord Danmarks mest alsidige job- og karrieremesse og afholdes i både Aalborg, Aarhus, Odense og København.

  • Aalborg: Gigantum den 22. marts kl. 09.00-15.00
  • København: DGIByen den 19. april kl. 09.00-15.00 (IKA og SKI deltager)
  • Odense: Hotel Grand den 15. november kl. 09.00-15.00
  • Aarhus: DGIHuset den 16. november kl. 09.00-15.00