Juraen sætter rammerne, men gode arbejdsgange er afgørende for, at reglerne også fungerer i praksis. Det gælder både, når et dynamisk indkøbssystem skal leve videre, efter at det er etableret, og når en ordregiver skal vurdere et tilbud med en pris, der skiller sig markant ud. På SKI’s temadag om udbudsjura i september satte udbudsjuristerne Jacob Nistrup Berg og Andreas Philip Heide fokus på de to områder. Her får du deres råd til at gøre de faglige vurderinger til en fast del af arbejdet.

Gode råd til dynamiske indkøbssystemer

Et dynamisk indkøbssystem kan give plads til nye leverandører og løsninger, efterhånden som markedet og organisationens behov udvikler sig. Men fleksibiliteten stiller også krav til den organisation, der skal bruge systemet.

SKI udbød sit første dynamiske indkøbssystem i 2017 og har i dag 11 dynamiske indkøbssystemer i drift. Jacob Nistrup Berg har været med fra starten af og sidder i dag som udbudsjurist med særligt ansvar for de dynamiske indkøbssystemer. På temadagen delte han ud af de erfaringer, SKI har gjort sig. Her er to gode råd fra dagen:

Råd 1: Placér ansvaret, før systemet tages i brug

Arbejdet med et dynamisk indkøbssystem slutter ikke, når systemet er etableret. Det bør derfor heller ikke blot overdrages til drift uden en klar arbejdsdeling.

Den organisation, der overvejer at etablere et dynamisk indkøbssystem, bør allerede fra begyndelsen afklare, hvilke fagligheder der skal bidrage undervejs, og hvor brugerne kan få hjælp, når de skal gennemføre de konkrete indkøb.

Det kræver et løbende samarbejde mellem blandt andet udbud, jura, kategoriansvarlige og drift. Samtidig skal en fast intern arbejdsgang understøtte de medarbejdere, der efterfølgende skal bruge systemet.

”Et dynamisk indkøbssystem passer ikke sig selv. Man skal have styr på, hvem der gør hvad, og sørge for, at de forskellige fagligheder arbejder sammen undervejs,” siger Jacob Nistrup Berg og understreger, at fleksibiliteten først bliver brugbar i hverdagen, når ansvar, samarbejde og hjælp er tænkt ind i organiseringen.

Råd 2: Beskriv behovet med plads til udvikling

Et dynamisk indkøbssystem er ikke en universalløsning og skal ikke ses som en erstatning for rammeaftaler. Det er særligt relevant på markeder med hurtig udvikling, mange leverandører eller behov, der er vanskelige at standardisere. Overvej derfor, hvor fleksibiliteten skaber reel værdi for jeres indkøb. Hvis systemet skal kunne rumme nye løsninger over tid, kræver det samtidig, at man allerede ved etableringen overvejer, hvordan man beskriver og opdeler det, organisationen skal købe.

Skal organisationen fx indkøbe biler, kan det være nærliggende at opdele systemet i kategorier efter biltype eller drivmiddel, såsom benzin-, diesel- og elbiler. En sådan opdeling risikerer imidlertid at blive overhalet af udviklingen. Kategorierne kan i stedet beskrives som køretøjer, mens leverandørerne selv angiver drivmidlet. Det giver plads til nye teknologier, uden at systemets grundlæggende opbygning skal ændres.

Også kravene og evalueringen bør give plads til udvikling. I stedet for alene at teste traditionelle køreegenskaber kan man fx overveje, hvordan systemet også kan rumme og evaluere selvkørende funktioner, efterhånden som de bliver markedsmodne. Tager man endnu et skridt tilbage, er organisationens egentlige behov måske slet ikke biler eller køretøjer, men transport. Hvis selvkørende taxatjenester eller abonnementsbaserede transportløsninger bliver den mest hensigtsmæssige transportform i byerne, kan det være mindre relevant at købe eller lease biler.

Begynd derfor med at spørge: Hvilken opgave skal løses, hvilken effekt skal løsningen skabe, og hvilke krav er nødvendige? Det handler om at være tydelig om behovet og samtidig give plads til forskellige måder at opfylde det på. Behovet kan være det samme, selvom måden, det opfyldes på, ændrer sig. På den måde kan leverandørerne løbende tilbyde nye, markedsmodne løsninger inden for systemets rammer.

Temadagens anden del handlede om unormalt lave tilbud, en problemstilling, som mange, der arbejder med udbud og indkøb, kender. For hvornår giver en lav pris anledning til bekymring, og hvordan griber man vurderingen an? Udbudsjurist Andreas Philip Heide præsenterede SKI’s metode og delte gode råd til arbejdet.

Råd 1: Gør vurderingen af lave tilbud til en fast del af evalueringen

En lav pris er som udgangspunkt attraktiv, når tilbuddet opfylder de stillede krav. Men hvis prisen skiller sig markant ud, kan der opstå tvivl om, hvorvidt leverandøren kan levere det lovede til den tilbudte pris.

Har leverandøren fx undervurderet opgavens omfang eller de nødvendige ressourcer, kan det føre til forsinkelser, mangler i leveringen eller uenighed om, hvilke ydelser prisen dækker. I værste fald kan leverandøren være ude af stand til at gennemføre opgaven. For ordregiveren kan det betyde ekstra arbejde, øgede omkostninger og problemer med at sikre den nødvendige levering. Den umiddelbare besparelse kan dermed ende med at blive dyr. Særligt vigtigt er det at identificere unormalt lave tilbud, når prisen er lav, fordi tilbudsgiveren eller dennes underleverandør har tilsidesat gældende forpligtelser inden for det miljø-, social- og arbejdsretlige område. I de tilfælde har ordregiver pligt til at afvise tilbuddet efter udbudslovens § 169, stk. 3.

Derfor bør vurderingen af lave tilbud være en fast del af arbejdsgangen.

”Gør det til en fast del af jeres tilbudsevaluering at vurdere, om et tilbud forekommer unormalt lavt,” siger Andreas Philip Heide.

Vurderingen kan fx være et fast punkt i evalueringsnotatet, så det bliver en del af arbejdsgangen.

Store forskelle mellem tilbuddenes samlede priser, markante afvigelser fra de forventede priser, meget lave timepriser eller markante prisafvigelser på enkelte varelinjer kan give anledning til at se nærmere på et tilbud. Ingen af delene betyder automatisk, at tilbuddet er unormalt lavt, men det er indikatorer, som kan give anledning til en konkret vurdering af tilbuddet som helhed.

Forekommer et tilbud unormalt lavt, skal ordregiveren efter udbudslovens § 169 bede tilbudsgiveren om inden for en passende frist at redegøre for de priser og omkostninger, der indgår i tilbuddet.

Råd 2: Spørg tilbudsgiveren, før du tager stilling til afvisning

Der findes ikke en fast grænse for, hvornår et tilbud er unormalt lavt, og et tilbud som forekommer unormalt lavt, skal ikke altid afvises. En lav pris kan fx skyldes effektive arbejdsgange eller særligt gunstige indkøbsvilkår. Derfor er det afgørende at skelne mellem, hvornår et tilbud skal undersøges, og hvornår det efter undersøgelsen kan eller skal afvises.

”Et unormalt lavt tilbud skal ikke umiddelbart afvises. Men det skal få alarmklokkerne til at ringe, så man stopper op, stiller de rigtige spørgsmål og ser konkret på tilbuddet,” siger Andreas Philip Heide.

Ordregiveren har et bredt skøn både i vurderingen af, om et tilbud forekommer unormalt lavt, og i den efterfølgende vurdering af, om tilbudsgiverens redegørelse forklarer det lave pris- eller omkostningsniveau. Begge vurderinger skal være konkrete og sagligt begrundede. Efter § 169, stk. 2, kan tilbuddet kun afvises som unormalt lavt, hvis redegørelsen ikke begrunder det lave pris- eller omkostningsniveau.

Se derfor på, om tilbudsgiveren konkret forklarer, hvordan opgaven kan løses til den tilbudte pris. Henviser tilbudsgiveren fx til effektive arbejdsgange, skal forklaringen vise, hvad effektiviseringen består i, og hvordan den reducerer tidsforbruget eller omkostningerne. Henviser tilbudsgiveren til gunstige indkøbsvilkår, skal det fremgå, hvordan de gør den lave pris mulig. Og forklaringen skal holdes op mod de konkrete krav og opgaver, leverandøren skal opfylde.

Dokumentér vurderingen i et internt notat på sagen. Skriv overvejelserne ned undervejs: Hvad gav anledning til at undersøge tilbuddet? Hvordan forklarede tilbudsgiveren den lave pris? Og hvorfor vurderede I, at forklaringen var tilstrækkelig eller utilstrækkelig?

Notatet gør det lettere senere at redegøre for beslutningen, hvis der fx kommer en klagesag. Det gælder både, hvis I afviser tilbuddet, og hvis I lader det indgå i den videre evaluering. Tilsvarende er det vigtigt at dokumentere, hvorfor man har undladt at anmode om en redegørelse for et tilbud, som nogle vil mene, forekommer unormalt lavt. Især her hjælper det med en struktureret tilgang.