Sensorer i skraldespande. GPS i hjemmeplejebiler. Vægte under kantinefade.

Internet of Things (IoT) er ikke længere noget, vi venter på. Det er her – og det virker.

Flere danske kommuner har allerede taget teknologien til sig og høster nu konkrete gevinster: mindre madspild, lavere CO2-udledning og mere effektiv drift. Det fortæller Søren Nørgaard Madsen, chefkonsulent i Kommunernes Landsforening (KL):

“IoT er allerede en del af hverdagen i mange kommuner – vi tænker bare ikke over det. Sensorer og data er med til at forbedre arbejdsgange og skabe smartere løsninger, der både gavner klimaet og økonomien.”

 

I Aarhus Kommune har hjemmeplejen skåret 30 pct. af bilflåden ved hjælp af GPS og kørselsdata. I Gladsaxe har kantinesensorer reduceret madspild. Og i Hørsholm har sensorer i bygninger skåret seks pct. af den samlede CO2-udledning.

Andre kommuner bruger IoT til intelligent affaldshåndtering, energistyring og automatisk egenkontrol i institutionernes køleskabe. Det viser en caseanalyse fra KL om ti klimateknologier med dokumenteret effekt i danske kommuner.

Eksempler på effekt af IoT-løsninger i fire kommuner:

Søren Nørgaard Madsen peger på, at IoT-løsninger ofte kan kombineres med AI og andre teknologier for at skabe endnu større effekt – som i eksemplet med Aarhus Kommune, hvor AI kombineret med GPS-trackerne i bilerne optimerede ruten og herved ikke kun skar 30 pct. af bilflåden, men også sparede 60 administrative timer om ugen på ruteplanlægning.

“Når man kan forbinde økonomi med grøn omstilling, er der ingen grund til ikke at gøre det. Det handler ikke om store teknologiske kvantespring, men om mange små, målbare forbedringer, der i sidste ende løfter både kvaliteten og økonomien,” fastslår Søren Nørgaard Madsen.

Internet of Things i det offentlige

IoT er sensorer og enheder koblet til internettet, som automatisk sender data – fx om temperatur, bevægelse, placering eller forbrug.

Hvorfor er det relevant?

Data skaber overblik og indsigt, der kan bruges til at optimere drift, reducere spild og mindske CO2-udledning.
Det gælder fx reduktion af bilparken, mindre madspild, optimeret affaldsindsamling, energistyring tilpasset vejr og brugsmønstre samt automatisk egenkontrol i køle- og fryseskabe.

Læs om effekterne af IoT-løsninger i det offentlige i KL’s casekatalog her.

Teknologien findes allerede. Udfordringen er ofte at få den ind i driften – og her spiller SKI’s dynamiske indkøbssystem 02.07 Kommunikationsprodukter og -løsninger en central rolle, fortæller Jesper Ladegaard, chefkonsulent i SKI:

“Vi har fjernet mange af de barrierer, der tidligere stod i vejen. I stedet for at starte fra scratch kan de offentlige organisationer tage afsæt i IoT-løsninger, der er udviklet og testet af andre. Det gør det langt lettere at komme i gang – også for dem, der ikke har prøvet det før.”

I samarbejde med KL, KOMBIT, Gate 21 og en række offentlige aktører har SKI udpeget fire områder med særligt stort potentiale: flådestyring, varmestyring, energiledelse og reduktion af madspild. Flere er på vej.

“Vi regner med at have 15-20 dækket inden for et par år. Målet er at gøre det nemt at købe grønt – og dele de gode erfaringer undervejs,” siger Jesper Ladegaard.

Fra behov til bud – sådan kommer du i gang med IoT-indkøb

SKI’s 02.07-aftale giver adgang til gennemprøvede IoT-løsninger og standardmateriale, der kan tilpasses lokale behov. Med 02.07 Kommunikationsprodukter og -løsninger kan offentlige organisationer:

•    Vælge foruddefinerede krav til indkøb af IoT-løsninger – eller formulere egne behov
•    Tilpasse kravspecifikationer og få feedback via markedsdialog
•    Dele udbudsmateriale og erfaringer med andre offentlige organisationer
•    Få sparring fra SKI’s it-kundeteam til opstart og afklaring.