Den 7. juni 2018 indgik Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) kommunernes økonomiaftale for 2019. Indkøb er fortsat et fokusområde, men hvad betyder aftalen for kommunernes arbejde med indkøb fremadrettet? Det har vi spurgt Morten Mandøe, der er cheføkonom i KL, om. Få svarene her:

Hvad betyder afsnittet om indkøb for kommunerne?

Udgangspunktet for forhandlingerne om indkøb i år var for KL, at et fortsat fokus på indkøb skal ses i lyset af og stå oven på den professionalisering og effektivisering, der er sket af kommunernes indkøb de seneste år og de markante effektiviseringsgevinster, der allerede er hentet på indkøbsområdet. Teksten om indkøb er en fortsættelse af de spor, der blev lagt med aftaleteksten fra sidste år og flugter på nogle områder også med de temaer, der indgår i den fælleskommunale indkøbsstrategi, herunder et fokus på at styrke samarbejdet om fællesoffentlige indkøb, fokus på at hæve compliance og digitalisere indkøbsopgaverne.

Det forhold, at indkøb fylder relativt meget i årets aftale, er med til at slå fast, at der er stor interesse for og fokus på indkøbsområdet nationalt. Den interesse og det fokus skal kommunerne omsætte til at fortsætte den positive udviklingen, der har været på indkøbsområdet gennem flere år.

Med aftalen slås det også fast, at der er en tro på og en forventning om, at der fortsat er gevinster at hente på indkøbsområdet. De hurtige og "lettere" gevinster er langt hen ad vejen hentet, og derfor kræver det også en stor indsats i kommunerne i årene fremadrettet, hvis der fortsat skal effektiviseres på indkøbsområdet. Det kræver både en stor indsats i kommunernes indkøbsafdelinger, men også på tværs af de kommunale organisationer, da det at købe ind er en opgave, som griber ind i mange kommunalt ansattes hverdag.

Er der noget, du lægger særligt mærke til?

Det har længe været et ønske fra kommunerne, at rammerne for at e-handle forbedres, så der kan bruges mindre tid på indkøbsopgaven og den efterfølgende håndtering af faktura. Derfor er det også positivt, at regeringen fortsat er ambitiøse på denne dagsorden og signalerer, at man er villig til at understøtte effektive indkøb gennem e-handel.

Digitalisering er kommet for at blive og er også et grundvilkår for at løfte indkøbsopgaverne effektivt i fremtiden, og jeg kan kun opfordre kommunerne til at skrue op for indsatsen på dette område.

Hvad ligger der i den nationale målsætning, og at der skal aftales fælles måltal for effektiviseringen af indkøbet?

Regeringen har som led i Sammenhængsreformen en ambition om at opstille en række tværgående målsætninger for den offentlige sektor. Herunder også en målsætning for indkøbsområdet, der skal dække kommuner, regioner og staten. KL skal på den anden side af sommerferien drøfte med regionerne og staten, hvordan en national målsætning for effektiviseringen af det offentlige indkøb kan se ud.

Hvem skal lave de fælles regionale-kommunale indkøbsaftaler af sundhedsartikler? – hvornår kommer de, og hvad skal der ske, indtil de er klar?

Der er allerede et par pilotprojekter i gang mellem et antal regioner og kommuner om indkøb af sundhedsartikler, konkret i forhold til indkøb af stomiprodukter og sårplejeartikler. Der er opnået mange gode erfaringer i projekterne allerede, og vi skal stå på de erfaringer i det fremadrettede arbejde med at etablere yderligere fællesoffentlige aftaler på området.

Det er endnu ikke afklaret, hvordan en konkret model for fællesoffentlige aftaler af sundhedsartikler kan se ud, og hvornår aftalerne kan være klar. Ligesom det ikke er afklaret, hvor arbejdet med at etablere fællesoffentlige på området skal forankres. Dette skal afklares nærmere i en dialog mellem KL, staten og Danske Regioner.