EU-Kommissionen vil gøre offentlige udbud mere enkle og fleksible. Men med fleksibiliteten fører også mere kontrol og krav om indrapportering til de offentlige ordregivere. Forslaget tager fat på flere af de problemer, som det offentlige oplever med det nuværende regelsæt. Samtidig lægger forslaget op til, at udbudsreglerne i højere grad skal understøtte politiske mål som EU’s indre marked og konkurrencekraft og dermed ikke kun regulere, hvordan det offentlige køber ind, men også hvad der købes.

I dag bygger reglerne på tre EU-direktiver, som medlemslandene har gennemført ved national lovgivning. Kommissionen foreslår i stedet én fælles forordning, som skal gælde direkte i medlemslandene. Det kan give mere ensartede regler på tværs af EU, men samtidig indsnævres rummet for at tilpasse og præcisere reglerne nationalt.

EU-Kommissionen fremlagde den 9. september 2026 et nyt forslag til en forordning, der skal erstatte de tre nuværende udbudsdirektiver og forhandles af Europa-Parlamentet og Rådet, før reglerne kan vedtages. Læs EU-Kommissionens forslag her.

For SKI er det afgørende, om de nye regler bliver klare og praktisk anvendelige for de offentlige organisationer og virksomheder, der skal bruge dem. Det er derfor noget af det, SKI vil arbejde for i den videre proces.

“Der er bestemt flere gode takter i forslaget. Offentlige organisationer får på en række områder større processuel frihed til at tilrettelægge konkurrencen efter det konkrete marked og indkøbsbehov. Det står i stor kontrast til de retlige rammer i dag, hvor vi skal presse nogle komplekse indkøb og behov ind i nogle snævre rammer og definerede kasser. Men større processuel fleksibilitet er ikke nødvendigvis ensbetydende med forenkling,” siger Katrine Pape Huldahl, vicedirektør i SKI og tilføjer:

"Godt nok reduceres lovteksten fra omkring 900 til 200 sider, men færre og måske mere uklare bestemmelser kan sammen med nye rapporteringskrav gøre reglerne vanskeligere at anvende. Det afgørende er, om forenklingen også kan mærkes i praksis."

SKI fremhæver blandt andet tre områder, hvor der er behov for at præcisere forslaget:

  • Reglerne for at ændre i udbudsmaterialet eller tilpasse en kontrakt skal være mere fleksible og mere klare

  • Kravene om at offentliggøre oplysninger om køb på rammeaftaler skal stå mål med formålet

  • Reglerne må ikke unødigt forkorte levetiden på indkøbte produkter og serviceydelser. Det strider grundlæggende med forslaget formål om at understøtte grønne og strategiske indkøb.

Læs SKI’s tidligere input til revisionen af EU’s udbudsdirektiver.

Selvom omfanget af lovteksten reduceres markant, øges fokus på understøttelse af cyber- og forsyningssikkerhed i forslaget. Det er både afgørende og nødvendigt, hvis offentlige indkøbere skal have bedre redskaber til at håndtere konkrete sikkerhedsrisici.

Det kan give offentlige organisationer et klarere juridisk grundlag for fx at stille krav til en leverandørs cyberberedskab, beskyttelse af følsomme oplysninger og evne til at opretholde leverancer, hvis en forsyningskæde bliver afbrudt.

SKI efterlyser dog flere praktiske eksempler på, hvilke krav der lovligt kan stilles, når de er relevante for det konkrete køb og står mål med risikoen.

På SKI's Årsdage for offentlige indkøb 2027 kan du høre mere om, hvad EU-Kommissionens forslag til en ny udbudsforordning vil betyde i praksis.

Læs mere og tilmeld dig her: 

København den 25. januar

Aarhus den 27. januar

En analyse fra Konkurrence og Forbrugerstyrelsen viser, at ca. en ud af fem af alle danske offentlige EU-udbud i 2019 blev annulleret. Det er tal, som SKI også i 2026 kan genkende.

”Selvom SKI både gennemfører markedsdialoger og tekniske høringer af udbudsmaterialet, oplever vi ofte, at gode og konstruktive input fra markedet stilles som spørgsmål i udbudsfasen. Her er rammerne for, hvad ordregiver må andre ganske snævre. Derfor må SKI ofte annullere udbuddet, tilpasse udbudsmaterialet og begynde forfra, hvis vi vil komme markedet i møde i ønsket om at skabe det bedst mulige kontraktgrundlag. Det koster tid og ressourcer for både ordregiverne og virksomhederne,” siger Katrine Pape Huldahl.

EU-Kommissionens forslag giver på nogle områder større frihed til at foretage ændringer i indgåede kontrakter, end det er tilfældet i dag. Blandt andet hæves grænsen for visse kontraktuelle ændringer fra 10 til 15 procent af kontraktens værdi, ligesom den øvre grænse i form af tærskelværdierne er fjernet. Det ser SKI positivt på.

På samme tid peger SKI på behovet for, at reglerne også giver øget mulighed for at foretage tilpasninger undervejs i udbuddet, inden kontrakten er underskrevet, så udbuddet ikke fastholder krav til produkter eller løsninger, som udviklingen har overhalet. Usikkerheden kan betyde, at ordregivere vælger at annullere og begynde forfra eller undlader at tilpasse udbudsmaterialet, selvom en ændring kunne være fornuftig og efterspurgt af både virksomhederne og de offentlige institutioner.

“Markeder ændrer sig hastigt. Det samme gør det offentliges indkøbsbehov. Derfor er den større fleksibilitet i kontraktens løbetid positiv. Det er både vores leverandører og vi som offentlige ordregivere er meget enige om. Men hvis det er uklart for en offentlig organisation, om en forslået ændring er lovlig, er den sikre løsning ofte at aflyse og begynde forfra eller fastholde forældede løsninger og produkter i vores kontrakter. Det kommer ingen til gavn og koster tid hos både organisationen og de virksomheder, der allerede har lagt arbejde i deres tilbud,” siger Katrine Pape Huldahl.

SKI anbefaler, at reglerne både giver mere plads til nødvendige ændringer og tydeligere rammer for, hvor grænserne går.

Forslaget indeholder en række andre nye og omfattende rapporteringsforpligtigelser for de offentlige ordregivere. På rammeaftaler skal der blandt andet offentliggøres oplysninger om kontrakter, som indgås via rammeaftaler. I det offentliggjorte forslag er det dog uklart, hvad der i den sammenhæng skal forstås som en kontrakt.

Et køb på en rammeaftale kan være noget så enkelt som en bestilling af kontorartikler eller en ordre af fødevarer til den lokale børnehave. Hvis hver enkelt ordre skal registreres og offentliggøres som en selvstændig kontrakt, bliver omfanget betydeligt.

I 2025 blev der gennemført omkring 2,4 millioner transaktioner alene på SKI’s rammeaftaler. Hvis hvert køb skal rapporteres individuelt, vil det ifølge SKI kræve omfattende administration og nye systemløsninger hos offentlige organisationer, indkøbscentraler eller leverandører.

“Alene via SKI blev der i 2025 foretaget 2,4 millioner transaktioner, og dertil kommer transaktioner på andre rammeaftaler. Det kæmpe omfang viser, hvorfor detaljerne betyder noget og kan få vidtrækkende konsekvenser i praksis. Hvis hver ordre skal behandles som en selvstændig kontrakttildeling, kan et krav om større gennemsigtighed ende som en meget stor administrativ opgave. Vi foreslår ikke mindre gennemsigtighed men en rapportering, der står mål med formålet,” siger Katrine Pape Huldahl.

SKI anbefaler blandt andet en bagatelgrænse og mulighed for periodisk eller samlet rapportering, hvor oplysninger om hvert enkelt køb ikke tilfører en tilsvarende værdi.

Når en offentlig organisation køber et produkt eller et it-system på en rammeaftale, kan der følge service, support, vedligeholdelse, garantier og reservedele med i en længere årrække. Men Kommissionens forslag kan begrænse, hvor længe sådanne ydelser må fortsætte efter rammeaftalens udløb.

Det kan betyde, at en organisation skal udskifte et produkt eller en løsning lang tid før, at den fulde levetid er udnyttet eller indkøbe service og vedligeholdelse på mindre hensigtsmæssige vilkår. Det giver ifølge SKI hverken mening økonomisk eller miljømæssigt.

“Det grønne indkøb skal være nemt, og det understøtter EU Kommissionens forslag ikke. Offentlige organisationer skal kunne bruge produkter og løsninger, så længe de fungerer og fortsat dækker behovet. Reglerne må ikke tvinge det offentlige til at købe nye produkter og services, før levetiden på det eksisterende er udtjent. Hvis reglerne kunstigt afkorter mulighederne for service, garantier og vedligeholdelse, risikerer vi både højere omkostninger og unødigt ressourcespild. Reglerne skal understøtte, at vi får mest mulig værdi og levetid ud af det, vi allerede har købt,” siger Katrine Pape Huldahl.

SKI anbefaler derfor, at service, support, vedligeholdelse, garantier og reservedele kan følge produktets eller løsningens naturlige og økonomisk forsvarlige levetid.

Forslaget skal nu gennem den europæiske lovgivningsproces og kan ændre sig under forhandlingerne. I første omgang afholder Kommissionen høring med frist den 10. november 2026. Herefter skal Europa-Parlamentet og medlemslandene i Rådet forhandle forslaget og sigter mod at afslutte forhandlingerne i fjerde kvartal 2027.