>

I februar 2018 tildelte SKI en rammeaftale på Elevatorservice. Aftalen og udbudsdesignet blev udviklet i tæt samarbejde med markedet, og udbudt efter en gængs model. Aftalen indeholder et bredt sortiment af vedligeholdelse og reparationer, lovpligtig service, alarmopkald, modernisering, mv., så den kan imødekomme den offentlige sektors behov for service på de mange forskellige elevatorer rundt om i landet. Aftalen er opdelt i tre geografiske områder, og i hvert område er der 3-4 leverandører.

I maj 2018 valgte den ene leverandør, KONE A/S, at klage dels over SKI’s estimater af det forventede forbrug, dels over manglende afløftning af udbudspligten på reservedele på aftalen. Klagen blev indgivet efter, at aftalen var trådt i kraft.

Klagenævnets kendelse og betydning for kunderne

Kendelsen fastslår, at SKI’s estimater var saglige, og at udbudspligten på reservedele, der indgår i de lovpligtige serviceeftersyn, er afløftet.

Men klagenævnet fastslår samtidig, at ved køb af reservedele i forbindelse med reparationer samt ved de miniudbud, som gennemføres på aftalen, er udbudspligten ikke afløftet. Klagenævnet fastslår derfor, at aftalen, for så vidt angår køb af reservedele er uden virkning fra 1. april 2019 - på nær de reservedele, som indgår i de lovpligtige serviceeftersyn.

Klagenævnet annullerer samtidig SKI's tildelingsbeslutning. Medmindre SKI indbringer klagenævnets kendelse for domstolene, skal SKI således opsige aftalerne med leverandørerne. Dette skal dog først ske efter et passende varsel. Dette indebærer, at samtlige aftaler fortsat gælder indtil de enten opsiges eller udløber.

Uanset hvad vil kunderne fra den 1. april 2019 dog ikke kunne få udført moderniseringer og købe reservedele, der ikke angår lovpligtige serviceeftersyn, via SKI-aftalen.

SKI er i samarbejde med Kammeradvokaten ved at granske kendelsen med henblik på at vurdere, hvad den konkret betyder for kunderne, og hvordan et nyt udbud kan udformes. SKI vil snarest orientere kunderne nærmere.

Aftalen udformet i samarbejde med markedet

Udbudsdirektør i SKI, Christian Lunding, udtaler om udbuddet:

”Det er service, vedligehold og modernisering, der reelt fylder noget på en aftale om servicering af elevatorer. Reservedele udgør kun en lille del. Da vi udformede aftalen, var vi desuden i tæt dialog med markedet. Vi kom sammen frem til, at det ikke var muligt at opgøre fyldestgørende, hvilke reservedele, der tidligere havde været anvendt, og at det tidligere forbrug af reservedele ikke afspejlede det fremtidige forbrug. Elevatorservice er endvidere kendetegnet ved, at der altid anvendes originale reservedele, og tilbudsgiverne har ikke indflydelse på priserne fra de andre elevatorproducenter. Derfor undlod vi at kravspecificere reservedelene. Denne model anvendes oftest i denne type offentlige udbud. Vi har lyttet til markedet og udviklet en aftale, som hverken indebar en tung udbudsproces eller et stort arbejde for tilbudsgiverne med at vedligeholde oversigter over reservedele i den efterfølgende drift.”

Christian Lunding forklarer videre:

”Aftalen indebar, at købet af reservedele konkurrenceudsattes i forbindelse med miniudbud på moderniseringer af elevatorer. Samtidig indsatte vi i kontrakten en bestemmelse om, at reservedele skulle sælges til bedste markedspris. I kendelsen er Klagenævnet nu nået frem til, at vi ikke i tilstrækkelig grad har forklaret, hvorfor det ikke var muligt at kravspecificere de potentielt 250.000 forskellige reservedele eller et repræsentativt udsnit heraf. Og på baggrund af kendelsen kan vi konstatere, at vi også i højere grad skulle have redegjort for den valgte model i udbudsbetingelserne og i udbudsbekendtgørelsen,” siger Christian Lunding.

Benspænd for offentlig-privat samhandel

At kendelsen får betydning for et genudbud af aftalen, står derimod klart allerede nu:

”Vi tager kendelsen til efterretning og tager selvfølgelig hensyn til afgørelsen i et genudbud. Men jeg synes, at kendelsen er et udtryk for, at der stilles nogle uhensigtsmæssige krav til samhandlen mellem den offentlige og private sektor, som til tider gør processen unødig svær og bøvlet. Kravet om at skulle specificere, udbyde, tilbyde og kontraktstyre så mange reservedele, hvoraf langt fra alle vil blive anvendt i praksis, er stærkt fordyrende og gør offentlige udbud unødvendigt tunge for både det offentlige og den private sektor. Konsekvenserne af klagenævnets kendelse lægger op til grundige overvejelser i forhold til forenkling og reduktion af transaktionsomkostninger, som er et af formålene med den kommende revision af udbudsloven,” fortæller Christian Lunding.

SKI sanktioneres økonomisk

Da aftalens del vedrørende reservedele pr. 1. april 2019 kendes uden virkning, ifalder SKI automatisk en økonomisk sanktion. Klagenævnet for Udbud har ikke hjemmel til at udstede økonomiske sanktioner til eksempelvis almene boligselskaber, forsyningsselskaber og offentlig ejede aktieselskaber som SKI. Derfor skal klagenævnet politianmelde SKI og overdrage sagen til SØIK, der har kompetencen til at fastsætte den økonomiske sanktion.​