Debatindlæg af Signe Lynggaard Madsen, adm. direktør i SKI, bragt i Børsen den 7. december 2023.

Der går en stærk, grøn strøm gennem vores samfund, og det glæder mig at se, hvordan det medfører større interesse for det offentlige indkøb.

Det er på sin plads, for det offentlige køber hvert år ind for over 400 milliarder kroner, der blandt andet dækker bleer, konsulentydelser, computere, byggeri og anlæg. Bruger vi de penge klogt, kan de gøre en forskel for den grønne omstilling.

I en nylig artikel i Børsen peger Dansk Erhverv og Atea, der er storleverandør af it til den offentlige sektor, på et behov for bindende krav og specifikke grønne mål i offentlige udbud, særligt med hensyn til CO2-reduktioner. Og i oktober var det Dansk Industri, der efterlyste, at det offentlige tænker bæredygtighed og klima ind, når de køber ind for skatteborgernes penge.

I SKI og i resten af den offentlige sektor arbejder vi allerede målrettet på at nedbringe klimaaftrykket fra det offentlige forbrug. Vi er helt enige i de intentioner og mål, brancheforeningerne slår på tromme for- men vejen derhen er også afhængig af kvalificerede inputs fra markedet.

Nej, frivillighed ikke er nok

Når SKI udbyder aftaler på vegne af den offentlige sektor, gennemgår vi den bæredygtige værdikæde tæt – fra råstofudvinding over produktion, logistik, forbrug og efterliv – så vi får stillet så grønne krav til produkterne og ydelserne som muligt. Og når indkøbsaftalerne er klar, bistår vi også de offentlige organisationer med at købe mindre, købe grønnere og få mere ud af det, de køber.

Kan vi så ikke blive dygtigere til at arbejde med bæredygtighed i det offentlige? Absolut. Jeg tror ikke på, at man nogensinde kan sige, at nu bliver det ikke bedre. Men det, der udfordrer grønnere indkøb, ligger ikke kun på det offentliges side.

For når Atea's direktør, Kathrine Forsberg, i Børsen efterlyser bindende mål for bæredygtighed i offentlige udbud, forudsætter det, at vi er enige om, hvad der er grønt.

Vi skal blive enige om, hvad der er grønt

På nogle områder findes der fælles standarder og certificeringsordninger, vi kan tage udgangspunkt i. Men det er desværre mere undtagelsen end reglen.

Når vi fx spørger markedet, hvordan vi skal sænke klimaaftrykket i forbindelse med indkøb af it-hardware, lyder svaret, at vi skal lægge vægt på livscyklusvurderinger (LCA). Men virksomhederne har hver deres opgørelsesmetode!

Vi vil faktisk gerne – på vegne af den offentlige sektor – bruge kræfterne på at gennemgå alle de forskellige beregningsmetoder, så vi kan finde fællesnævnere og definere en standard, vi kan efterspørge i vores udbud. Men når vi beder om at få indblik i metoderne, vil virksomhederne ikke dele dem.

Samtidig står vi over for at udbyde en offentlig indkøbsaftale på brugte computere. Her viser vores analyse, at branchen har syv forskellige opgørelsesmetoder for CO2-udledning.

Alle virksomheder hævder, at deres opgørelsesmetode er grøn. Men de kan jo ikke alle sammen være lige grønne. Der er simpelthen brug for at man bliver enige om en standard – ellers risikerer vi greenwashing frem for reelle grønne indkøb.

Dette er to af mange eksempler på, hvordan vi som offentlige ordregivere løber panden mod en mur, fordi det private marked ikke kan blive enige om, hvad der er grønt. Og hvor vores standard for, at der er orden i det grønne penalhus, ikke kan realiseres i praksis.

Både Atea, Dansk Erhverv og Dansk Industri argumenterer for, at bindende krav vil fremme konkurrence og innovation i levering af bæredygtige løsninger. Men vi kan og skal ikke stille en masse krav, som ikke er de rigtige, eller som virksomhederne ikke kan honorere, fordi de kun tilgodeser en enkelt virksomheds opgørelsesmetode. Det fremmer ikke konkurrencen, når virksomhederne skal konkurrere på ulige og uigennemsigtige vilkår.

Vi behøver ikke at vente på det perfekte

Vi behøver ikke at vente på, at vi får en perfekt måde at opgøre CO2-belastningen på. Vi har faktisk ikke tid til at vente på perfekte data og metoder. Men vi har brug for, at der er ensartethed og gennemsigtighed, for at vi som ordregivere kan stille de rette krav. Vi bidrager meget gerne til dét arbejde også.

Vi kommer ikke uden om, at der er mange nuancer af grøn, men vi har brug for, at virksomhederne bekender kulør og samarbejder – både med hinanden og med os. Vi har langt henad vejen et godt og konstruktivt samarbejde med erhvervslivet og brancheorganisationer som Dansk Industri og Dansk Erhverv.

Vi er på samme hold, og vi vil det samme. Lad os nu i endnu højere grad trække i samme retning og få skabt klare standarder for en grønnere fremtid.