>

I slutningen af september 2020 kom det frem, at en australsk tænketank kunne rapportere om brud på menneskerettighederne på fabrikker, der er underleverandører til den kinesiske it-gigant Lenovo. Fabrikkerne skulle ifølge den australske tænketank beskæftige tvangsforflyttede uighurere fra det undertrykte muslimske mindretal i Kina.

Lenovo i søgelyset

Det undersøgende medie Danwatch kontaktede såvel SKI som en lang række af SKI’s offentlige kunder for at afdække, om Lenovo-computere købt på SKI’s rammeaftaler kunne være fremstillet på disse fabrikker.

SKI rettede straks henvendelse til leverandører af Lenovo-computere på computeraftalerne. Leverandørerne blev bedt om at redegøre for, om deres underleverandør, Lenovo, anvender eller har anvendt de pågældende fabrikker i produktionen af computere på SKI-aftalerne. SKI har efterfølgende udvidet undersøgelsen i to omgange, så den dels omfatter flere fabrikker, dels også tablets produceret af Lenovo.

SKI er nu i gang med at vurdere redegørelserne, og hvad de måtte give anledning til. Leverandørernes værdikæder er lange og ofte komplekse at kortlægge, og som det er set før i denne type sager, er der behov for at stille nye spørgsmål, når man ser de første redegørelser. I skrivende stund har Lenovo opsagt samarbejdet med to underleverandører og anfører, at deres auditeringer af en tredje underleverandør viser, at der ikke er hold i anklagerne mod underleverandøren. Endelig har en fjerde underleverandør ifølge Lenovo ikke været brugt til opfyldelse af rammeaftalerne med SKI.

SKI er på opgaven, og undersøgelsen er ikke færdig, før SKI er betrygget i, at Lenovo lever op til CSR-kravene.

CSR-krav og SKI’s handlemuligheder

Alle SKI’s ca. 350 leverandører forpligter sig til at efterleve SKI’s CSR-krav i hele deres leverandørkæde fra det øjeblik, de bliver SKI-leverandører. Leverandørerne kan simpelthen ikke komme på SKI’s aftaler uden at forpligte sig til at leve op til kravene. Og det er leverandørens ansvar at sikre, at de og deres producenter overholder dem, når kontrakten er i gang.

CSR-kravene omfatter bl.a. menneskerettigheder – dvs. forbud mod diskrimination på baggrund af politisk overbevisning, tro, køn, race eller etnisk tilhørsforhold – og ordentlige arbejdstagerforhold, herunder tvangsarbejde og børnearbejde.

SKI tager henvendelser om mulig overtrædelse af CSR-kravene meget alvorligt. Henvendelser kan komme fra fagforeninger, medarbejdere, NGO’er, pressen, undersøgende medier eller andre. Opstår der begrundet mistanke om, at et eller flere af vores aftalekrav er brudt, kræver vi først skriftlig redegørelse og dokumentation fra de pågældende leverandører. Viser det sig, at der er problemer, kræver vi, at leverandørerne lægger en handlingsplan for at leve op til CSR-kravene. Når der er rettet op på de problematiske forhold, skal leverandøren have en konkret plan for at forebygge, at det samme kan ske igen.

Nytter SKI’s indsats i det store billede?

Vi lever i en global markedsøkonomi. Ikke mindst inden for IT foregår produktionen tusindvis af kilometer fra Danmark, og der er mange underleverandører. Lenovo er en af verdens største computer- og tabletproducenter. Salget på SKI-aftaler udgør 2 promille af Lenovos globale omsætning og kan synes forsvindende lille.

Så nytter det overhovedet noget at stille CSR-krav – og var det ikke mere oplagt at sanktionere med økonomisk bod eller helt udelukke Lenovo fra at sælge til den offentlige sektor i Danmark?

”Ultimativt kan vi godt udelukke en leverandør fra at handle med det offentlige på vores aftaler. Men SKI’s udgangspunkt er, at vi vælger at blive i bokseringen og kæmpe med de muskler, vi har. Vi stiller krav, og vi følger op. Hvis vi startede med at sparke en leverandør af en aftale, fraskrev vi os også muligheden for at påvirke forholdene. Og vi ser rent faktisk, at det har en effekt. Vi ser, at tilbageholdt løn bliver efterbetalt, overarbejde kompenseret og underleverandører skiftet ud. Og vigtigst af alt kan vi se, at leverandørerne har en stærk interesse i at rette op, når de bliver opmærksomme på problemer,” fortæller Anders Stribolt, vicedirektør i SKI.

Kan ikke betale sig fra uordentlighed

SKI’s CSR-krav er udviklet i tæt samarbejde med Økonomistyrelsen, så virksomhederne bliver mødt med de samme krav. De fælles krav er udformet, så leverandørerne skal rette op, hvis der opstår problemer i leverandørkæden. Det betyder omvendt, at leverandørerne ikke kan slippe med at betale en bod i stedet for at rette op:

”Vi har truffet en principbeslutning om, at SKI’s leverandører ikke skal kunne ’betale’ sig fra at anvende tvangs- eller børnearbejde eller på anden måde begå brud på vores aftaler. Det, vi vil, er jo, at der bliver rettet op på forholdene. Grundlæggende mener vi, at der er mere på spil for leverandørerne ved at miste en kontrakt med os end ved at betale en bøde. Så vi står bedst ved at stille krav til leverandørerne – og følge op på, at kravene bliver overholdt,” siger Anders Stribolt.

I forbindelse med indgåelsen og opfyldelse af rammeaftalen mellem private virksomheder og SKI, forpligter virksomhederne sig til at overholde bl.a. menneske- og arbejdstagerrettigheder både i egen virksomhed og hos underleverandører.

Dette nævnes specifikt i FN’s Global Compact punkt 1, 2 og 4:

  1. Virksomheden bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder
  2. Virksomheden bør sikre, at den ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne
  3. Virksomheden bør støtte udryddelsen af alle former for tvangsarbejde

Disse og andre relevante principper er nævnt i CSR-bilaget, der er en del af alle SKI-aftaler. Der stilles ligeledes krav om nødvendig omhu (due diligence), hvilket betyder, at en leverandør på en SKI-aftale forventes at udvise den nødvendige omhu, herunder at undersøge risikoen for overtrædelse af CSR-kravene.