Debatindlæg af Signe Lynggaard Madsen, adm. direktør i SKI, bragt i Finans den 10. september 2025.

Danmark har overtaget EU-formandskabet og frem til jul er det os, der sætter retningen. Det sker i en tid, hvor et stærkt og samlet EU er vigtigere end nogensinde. 

Krig og konflikt præger nyhedsstrømmen, og temaer som forsyningssikkerhed, digital uafhængighed og klimaudfordringer fylder mere og mere. Men som EU’s udbudsdirektiver er skruet sammen i dag, mangler vi de nødvendige redskaber til at håndtere tidens kompleksitet. Vi savner den fleksibilitet, der skal sikre, at de milliarder, vi på tværs af medlemslandene bruger på alt fra avancerede digitale løsninger og it-hardware til artikler til sundhedssektoren og fødevarer til vores institutioner, faktisk bidrager strategisk til Europas udvikling.  

Netop nu står de fælles udbudsregler over for en revision. Det giver Danmark en unik mulighed for at bruge formandskabet til at sætte skub i processen – og sikre mere fleksible, strategiske og fremtidssikrede rammer for offentlige indkøb. 

Offentlige indkøb som strategisk løftestang 

Offentlige indkøb udgør omkring 15 % af EU’s BNP – svarende til over 2.000 milliarder euro årligt. Det er indkøb for enorme summer, der reguleres af EU’s udbudsdirektiver.  

Direktivernes formål er at sikre ligebehandling og gennemsigtighed om anvendelsen af offentlige midler og effektiv konkurrence. Men regelsættet er præget af forældede tanker om en god konkurrence og unødigt bureaukrati. Det gør det tungt at administrere og spænder ben for de strategiske ambitioner, vi som samfund ønsker at realisere – fx grøn omstilling, cybersikkerhed og innovation. 

Den manglende fleksibilitet og de store administrative byrder gør det svært for erhvervslivet og offentlige ordregivere at samarbejde effektivt og strategisk. Netop som Draghi-rapporten fra 2024 også peger på. Resultatet? Alt for få opgaver konkurrenceudsættes – og det er med til at svække EU’s konkurrenceevne.  

Hvis vi skal finde de smarteste, grønneste og mest sikre løsninger og produkter, kræver det en effektiv konkurrence. 

Fem konkrete ønsker til revisionen 

For at styrke samarbejdet mellem den offentlige og private sektor og forbedre EU’s konkurrenceevne, bør fem områder være i fokus i revisionen af udbudsdirektiverne: 

  1. Forenkling af reglerne – mindre bureaukrati og unødig regulering, så det bliver lettere at udbyde og deltage i konkurrencen om offentlige opgaver. 

  1. Større fleksibilitet – mulighed for at tilpasse udbud og kontrakter efter fx markedsinput. 

  1. Grønne løsninger skal være lettere at efterspørge – en regulering, der – modsat den nuværende – tilgodeser og understøtter nutidens og fremtidens muligheder. 

  1. Bedre adgang til fleksible procedurer – som udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog. 

  1. Styrket fokus på sikkerhed – i lyset af digitaliseringen og den globale situation bør der være bedre muligheder for fx at udelukke produkter, leverandører og lande, der udgør en sikkerhedsrisiko, for at beskytte kritiske forsyningskæder - ikke kun i krisesituationer. 

EU-Kommissionen forventes at fremlægge forslag til revisionen i 2026, og det er derfor nu, arbejdet for alvor skal i gang. Det danske formandskab er en gylden mulighed for at sikre et mere tidssvarende lovgrundlag - og dermed skabe rammer, hvor offentlige midler i langt højere grad kan bruges som en strategisk motor til mere innovation, højere sikkerhed og hurtigere grøn omstilling.  

Vi har ikke råd til at lade milliarderne fortsætte med at forsvinde i tunge processer og forældede regler. Når offentlige indkøb udgør en så central del af Europas økonomi, skal de også være et redskab til at styrke vores konkurrenceevne, vores selvstændighed og vores fælles fremtid.  

Draghi-rapportens vision og SKI’s forslag peger samme vej: Et stærkere, grønnere og mere modstandsdygtigt Europa. Nu gælder det om at handle – og Danmark har nøglen i hånden.