Den 27. juni blev virksomheden Atea A/S af Glostrup Byret fundet ansvarlig for bestikkelse. Udbudsloven giver dømte virksomheder ret til at dokumentere, at de har gennemgået en self cleaning-proces. På baggrund af dommen har SKI sammen med Moderniseringsstyrelsen derfor bedt Atea A/S om en grundig redegørelse for de self cleaning-initiativer, som Atea A/S har taget siden 2015, hvor sagen om bestikkelse mellem Atea A/S og Region Sjælland kom frem.
SKI og Moderniseringsstyrelsen har nu modtaget redegørelsen og sendt den til Kammeradvokaten, som skal bistå med at vurdere Atea A/S’ redegørelse og dokumentation.
På baggrund af Kammeradvokatens anbefalinger vil SKI og Moderniseringsstyrelsen herefter tage stilling til, hvilke konsekvenser dommen skal have for det fremtidige forhold til Atea A/S.
SKI og Moderniseringsstyrelsen melder ud, når der er er noget nyt i sagen.
Du kan læse self cleaning-redegørelsen fra Atea A/S her.
Vi har samlet al information om sagen på én side. Du kan tilgå siden her.