Debatten om digital suverænitet bliver ofte reduceret til et enten eller: Enten er man bundet til store, internationale it leverandører, eller også gør man sig fri. I Aarhus Kommune har arbejdet med digital handlefrihed taget en mere langsigtet form, der er centreret om ejerskab. Her har man bevidst fravalgt at præsentere digital suverænitet som et hurtigt leverandørskifte. I stedet har de valgt en tilgang, hvor fokus er på gradvist at forstå og løsne de tekniske og kontraktuelle bindinger, der former kommunens digitale muligheder.

Vi har talt med Søren Laursen, sektionsleder i Fælles IT og Digitalisering og Kristine Hede Lundgaard, it-projektleder og programleder for handlefrihedsprogrammet om Aarhus Kommunes arbejde med digital handlefrihed – fra analyse og politiske beslutninger til drift og indkøb.

Målet er at styrke kommunens digitale handlefrihed og robusthed, blandt andet ved at reducere sårbarhed, bevare ejerskab over egne data og sikre reelle valgmuligheder på længere sigt.

“Drømmescenariet med fuld handlefrihed ligger langt ude i fremtiden. Det her er en øvelse, der tager år, ikke måneder,” siger Søren Laursen, sektionsleder i Fælles IT og Digitalisering i Aarhus Kommune.

Arbejdet fik for alvor politisk tyngde, da Aarhus Byråd i efteråret 2025 besluttede, at kommunen over fire år skal reducere afhængigheden af Microsofts kontorpakke med 25 procent. Samtidig blev dagsordenen skubbet yderligere frem af en voksende sikkerheds og geopolitisk kontekst, hvor spørgsmål om dataejerskab, overførsler og informationssikkerhed også begyndte at fylde mere, både politisk og i embedsværket.

Relativt hurtigt blev det dog tydeligt, at det mange forstår ved ’kontorpakken’ kun er én del af problemstillingen, som ikke kan ses isoleret fra resten af it-stakken.

Derfor valgte kommunen at se bredere på hele it stakken: infrastruktur, hosting, integrationer, licenser og de tekniske koblinger, som binder systemerne sammen på tværs. Arbejdet er samtidig forankret i Aarhus Kommunes digitaliseringsstrategi for 2025–2029, hvor målet om øget digital handlefrihed blandt andet kobles til fortsat ejerskab over egne data og en mere modulær it-arkitektur.

”Den politiske beslutning gav os mandat til at stille de svære spørgsmål: Hvor er vi faktisk bundet, og hvor giver det mening at sætte ind først?” siger Kristine Hede Lundgaard, programleder for kommunens handlefrihedsprogram.

En central erkendelse har været, at de mest oplagte første skridt ofte findes der, hvor afhængighederne er mindst synlige for brugerne. Mens ændringer i kontorpakken – og altså i software – hurtigt får konsekvenser for medarbejdernes arbejdsgange, kan der på infrastruktur‑ og hostingniveau være større manøvrerum – forudsat at sikkerhed og stabil drift kan opretholdes.

“Meget af afhængigheden ligger under motorhjelmen. Der, hvor data bliver opbevaret, og systemer bliver bundet sammen," siger Kristine Hede Lundgaard.

En del af det arbejde, Aarhus Kommune har sat i gang, består derfor i systematisk at analysere eksisterende tekniske bindinger, før der tages stilling til nye løsninger netop for ikke at erstatte én afhængighed med en anden.

Sammenhæng mellem drift, økonomi og handlefrihed

Et gennemgående tema i arbejdet er de prioriteringer, der følger med ønsket om større digital handlefrihed. I Aarhus taler man åbent om, at alle beslutninger i praksis skal balanceres i en trekant mellem stabil drift, økonomi og handlefrihed.

“Vores vigtigste opgave er fortsat at sikre stabil og sikker drift, siger Kristine Hede Lundgaard.

Kommunen forventer derfor en lang overgangsperiode med hybride løsninger, og understreger også, at digital suverænitet ikke bør forveksles med kortsigtede besparelser.

”Tværtimod kan overgangen til mere åbne eller fleksible løsninger i en periode betyde højere omkostninger og større kompleksitet, især hvis ændringer griber ind i medarbejdernes daglige arbejdsgange,” siger Kristine Hede Lundgaard.

Indkøb som langsigtet styringsredskab

Indkøb spiller en central rolle i Aarhus Kommunes arbejde, men ikke som enkeltstående udbud med skarpe krav fra dag ét. I stedet vil kommunen arbejde gradvist, dataunderstøttet og gennem dialog med markedet. Nogle greb kan ifølge kommunen være opdatering af såkaldte ’kravbanker’ og fokus på åbne standarder i fremtidige løsninger. På den måde vurderer de, at krav til handlefrihed også bliver realistiske for leverandørerne.

“Hvis vi stiller meget specifikke krav alene, risikerer vi bare at male os selv op i et hjørne. Skal markedet flytte sig, kræver det, at vi er flere om det,” siger Søren Laursen.

Derfor arbejder kommunen tæt sammen med andre kommuner og KL for at skabe fælles retning og volumen, blandt andet gennem dialoger om indkøb og krav, hvor SKI også kan spille en rolle i at samle efterspørgslen og gå i dialog med markedet.

Selv om Aarhus Kommune stadig befinder sig tidligt i processen, står én erfaring allerede klart:

“Man er nødt til at købe sig tid. Tid til analyser, tid til at forstå, hvor afhængighederne er, og tid til at prioritere klogt. Ellers risikerer digital suverænitet at blive enkeltstående projekter uden varig effekt,” siger Søren Laursen.