Sådan bruger du udbudskalenderen på ski.dk

24-10-2016
Er du interesseret i at følge med i, hvilke aftaler vi udbyder de kommende år, så klik ind på ski.dk. Her finder du udbudskalenderen, der indeholder en oversigt over alle vores kommende udbud frem mod 2019.

I udbudskalenderen på ski.dk kan du altid finde den senest opdaterede oversigt over vores udbud.

Du kan vælge at se den fulde oversigt, eller du kan filtrere på aftaletyperne ’Forpligtende aftaler’ og ’Frivillige aftaler’. Du kan også vælge kun at se aftaleområderne ’Varer og tjenester’ eller ’It og tele’. 

Når du klikker på et udbud fra listen, kommer du videre til udbudssiden. Her finder du de seneste informationer om det pågældende udbud, fx hvornår vi forventer, at aftalen træder i kraft. Du kan ligeledes følge med i, hvornår vi åbner for høring og tilslutning på de forpligtende aftaler.

Gå til udbudskalenderen på ski.dk.​

Du finder udbudskalenderen ved at klikke ind på ”Se alle kommende aftaler” fra forsiden af ski.dk.​​