Kategoristyring: ”Målet er at lykkes med borgeren"

11-06-2020
Da en kategoriopdeling i Rudersdal Kommune tydeliggjorde, at 80-85 pct. af kommunens forbrug rent faktisk gik til tjenesteydelser, førte det til et markant fokusskift i indkøbsafdelingen. Blandt andet indgik man et tættere partnerskab med en leverandør på beskæftigelsesområdet med det fælles mål: at lykkes med borgeren.

Beskæftigelses- og Socialforvaltningerne gik forrest, da Rudersdal Kommune med indkøbsafdelingen i front tog hul på at kategorioptimere. Områdechef Martha Ahlmann var med fra starten. Hun fortæller, at beskæftigelsesområdets største udgift er forsørgelsesudgifterne.


Martha Ahlmann, områdechef, Rudersdal Kommune

”På dette område bruger vi ca. 250 mio. kr., hvor imod vi på driftsudgifterne har brugt cirka 30 mio. kr. Tidligere ville vi have lavet et udbud og i den forbindelse fokusere på at få den bedste pris på driftsudgifterne. Men da vi sammen med indkøbsafdelingen kiggede dybere ind i budgettet, kunne vi se, at vi brugte en forsvindende lille del af vores ressourcer på den indsats, som rent faktisk gør, at en borger kan komme hurtigere i job – og hvor der virkelig er penge at spare, fordi det reducerer vores forsørgelsesomkostninger”, fortæller Martha Ahlmann. 

Læs også: Rudersdal Kommune kategoristyrer – og løber ikke efter små fortjenester.​

Vi lykkes ikke med borgeren, hvis vi ikke får leveret de rigtige ydelser

Denne indsigt førte til, at beskæftigelsesområdet nu begyndte at kigge mere på det egentlige indkøb - fremfor kun at kigge på pris. Malene Toscani, sekretariatschef på beskæftigelsesområdet var ligeledes med fra begyndelsen. Hun fortæller:

”Vi kiggede blandt andet dybere ind i den kvalitet, vi ønskede i vores tjenesteydelser, og hvilket samarbejde vi gerne ville opnå med leverandøren. Vi nåede frem til den erkendelse, at et tæt partnerskab med leverandøren var altafgørende for os. De tjenesteydelser, vi køber, er nemlig så specialiserede, at det kræver en person fra en myndighedsafdeling på den ene side og en beskæftigelsesleverandør på den anden side, og at de to parter indgår et tæt samarbejde omkring og med borgeren, forklarer Malene Toscani og uddyber:

”Det stod meget klart for os, at hvis leverandørerne ikke kunne levere de ydelser, vi efterspurgte, så ville vi simpelthen ikke lykkes med borgen. Og når ydelserne er så komplekse og volumen meget stor, er det klart, at det bedst kan betale sig at indgå et reelt partnerskab med en eller flere leverandører. Så vi var meget specifikke omkring, hvilket samarbejde vi ønskede. Og det har vi fået.”

Ifølge Martha Ahlmann giver det nye leverandørpartnerskab værdi for både ledelsen og den enkelte medarbejder. Det betyder nemlig, at medarbejderen ikke længere skal sidde i dialog med de forskellige leverandører og forhandle. De overordnede rammer for indkøbet er allerede sat.

”Vi er gået fra at have en meget lang leverandørhale, som er blevet opbygget over flere år med fokus på at finde den leverandør, der passede til den enkelte borger. Med så mange forskellige leverandører er det svært at opbygge et ledelsesmæssigt og strategisk samarbejde med hver enkelt leverandør. Med det nye samarbejde kommer ledelsen mere på banen og har mulighed for at sætte rammen ud fra tidligere erfaringer og forskning. Nu har vi fokus på at udvikle løsninger sammen med leverandøren, som skaber værdi for borgeren, og hvor vi samtidig tager afsæt i evidensbaserede metoder og har et strategisk sigte for, hvad vi vil opnå, fortæller Martha Ahlmann.

Vi vil vise, at et partnerskab med leverandøren er vejen frem

Beskæftigelsesområdet har været i gang med det nye leverandørsamarbejde siden november 2019 og er stadigvæk i fuld gang med implementeringen. Men Martha Ahlmann kan allerede nu konkludere, at de har fået en leverandør, som vil partnerskabet ligeså meget som dem:

”Det er meget tydeligt, at vi er to parter, der mødes, og har borgeren i fokus. Vi har et stort ønske om at vise, at det her kan være en måde at løfte udfordringer på beskæftigelsesområdet. Vi vil dokumentere processen undervejs og er i fuld gang med at sætte effektmålinger op. I den forbindelse satte vi os sammen med vores leverandør og vores indkøbsafdeling for at lave en datamodel for, hvordan vi skal aflæse effekten. Det gør vi blandt andet ved at kigge på borgeren og vurdere, om han fx kommet tættere på arbejdsmarkedet eller måske endda helt tilbage i beskæftigelse”, fortæller Martha Ahlmann og afslutter: 

”Vi forudser nu en gevinst for borgerne – og dermed en forbedring på vores forsørgelsesudgifter. I vores partnerskab med leverandøren stiller vi os på tæer for at få den anden til at lykkes. Vi ved nemlig, at sammen lykkes vi med borgeren.”

​​​​​​​