Få overblik over høringer og tilslutninger i første kvartal af 2017

23-01-2017
Vi er i gang med udbudsarbejdet på ni forpligtende aftaler. Der er åbnet for høring på to aftaler, og vi forventer at åbne for yderligere tre høringer i februar måned. I februar vil vi desuden åbne for tilslutning til to aftaler.

Med økonomiaftalen for 2016 har KL og regeringen besluttet, at der frem mod 2020 skal udvikles yderligere 15-20 forpligtende aftaler, samtidig med at den eksisterende aftaleportefølje genudbydes. Det betyder, at aftaleporteføljen af forpligtende aftaler i SKI vokser stødt. 

Lige nu er vi i gang med udbudsarbejdet på ni forpligtende aftaler, hvor hørings- og tilslutningsperioden vil blive gennemført i løbet af 2017.

Høringer og tilslutninger i første kvartal 2017

Der er åbent for høring af udbudsmaterialet til de to forpligtende aftaler 50.55 Kontorartikler og 50.80 Vejsalt.

I løbet af februar måned forventer vi at åbne for høring på yderligere tre aftaler og tilslutning til 50.55 Kontorartikler samt 50.80 Vejsalt. Herefter vil hørings- og tilslutningsperioderne på de resterede igangsatte udbud fordele sig mere jævnt ud over året.

I skemaet nedenfor kan du få et overblik over de seks forpligtende aftaler, hvor hørings- eller tilslutningsperioden er eller forventes påbegyndt i første kvartal af 2017.



* Den kommunale høringsperiode for udbuddet af bleer er udvidet til 2 måneder, da kommunerne i løbet af denne periode skal gennemføre en underhøring i deres ældre- og handicapråd.

Tidsplan og mere information

Via udbudskalenderen på ski.dk​ får du adgang til hvert enkelt udbud. Her kan du læse mere om de enkelte aftaler, der er undervejs, samt finde senest opdaterede tidsplan for det enkelte udbud. 

I kalenderen kan du vælge at se den fulde oversigt, eller du kan filtrere på aftaletyperne ’Forpligtende aftaler’ og ’Frivillige aftaler’. Du kan også vælge kun at se aftaleområderne ’Varer og tjenester’ eller ’It og tele’.​​​​​​​​

Kontakt SKI

Thomas Ginnerup-Nielsen
Teamleder, forpligtende aftaler
T . 61 67 54 23