>

SKI har netop åbnet for tilslutning til de to kommende fællesoffentlige aftaler 50.45 og 50.46 Datakommunikation/WAN.

SKI har valgt at udbyde to aftaler på datakommunikation/WAN: 50.45, som er en flerleverandøraftale med tildeling via miniudbud og 50.46, der er en eneleverandøraftale med mulighed for direkte tildeling.

Hos Københavns Kommune tager man positivt imod muligheden for at kunne vælge mellem to rammeaftaletyper. Det fortæller Anne Vilstrup, der er indkøbsansvarlig for teleområdet hos Københavns Kommune og medlem af ekspertgruppen:  

”Der er jo en stor del af vores it-infrastruktur, det her handler om, og der er store investeringer forbundet med at omlægge det. Hvordan aftalerne sammensættes, har stor betydning for vores kommunes økonomi,” siger Anne Vilstrup.  

Der en række overvejelser, du bør du gøre dig, før du enten tilslutter din organisation til 50.45 eller 50.46, understreger Christian Lunding:

”50.46 er let at anvende. Her skal du ikke opgøre og dokumentere skifteomkostninger eller eksekvere miniudbud, som du skal på 50.45. Du kan købe direkte hos den vindende leverandør, og tilkøb af ad hoc-ydelser er inkluderet. Med 50.45 skal konkurrencen genåbnes via miniudbud, hvor skifteomkostningerne skal indgå.”

Du kan her se forskellen på de to kommende aftaler på datakommunikation/WAN:

overblik over to aftaler på datakommunikation/WAN

Læs mere om de to aftaler på udbudssiderne for hhv. 50.45 Datakommunikation/WAN og 50.46 Datakommunikation/WAN.

De nye aftaler på Datakommunikation/WAN forventes at være klar til brug i september 2021.

 

Groft skitseret bruges 50.45 og 50.46 til at sikre kablet internet til din organisation.

Sortimentet på begge aftaler er identisk og består blandt andet af Managed/MPLS netværksforbindelser, ethernet og fibernet inklusive tilbehør og tilknyttede serviceydelser.

Du har hidtil kunnet købe MPLS-forbindelser til mindre institutioner med 2-3 brugere på SKI-aftalen 50.47 Internetforbindelser. Aftalen udløber den 31. december 2021 og genudbydes ikke. MPLS-forbindelser kan altså fremover kun købes på 50.45 og 50.46 Datakommunikation/WAN. Internet til hjemmearbejdspladser kan købes på SKI-aftalen 50.48.

Læs mere om de to aftaler:

50.45 Datakommunikation/WAN

50.46 Datakommunikation/WAN