>

Den 1. maj indførte vi én fælles e-mailadresse, du skal skrive til, når du skal have fat i vores kontraktstyringsteam vedrørende en aftale. Den nye e-mailadresse er aftaler@ski.dk.

Den fælles indgang skal sikre, at din mail lander det rigtige sted første gang, så du hurtigere får svar på dine spørgsmål. Knapt en måned inde vurderer kontraktstyringschef i SKI, Anders Lisby Madsen, at det er kommet godt fra start:

”Kunder og leverandører har foreløbig taget godt imod vores initiativ. Formålet var at få alle mails hurtigst muligt til den rigtige medarbejder i SKI, så vi kan besvare alle henvendelser hurtigere. Det er lykkedes. Samtidig får vi et bedre overblik over de spørgsmål, der går igen. Dem samler vi op på og forsøger at indarbejde på aftalesiderne og i kundevejledningerne, så det bliver lettere at bruge aftalerne fremover,” siger Anders Lisby Madsen.

Det skal være lettere at bruge SKI-aftalerne

Den nye fælles indgang til kontraktstyringen i SKI er et led i SKI’s fortsatte indsats for at gøre det lettere at anvende SKI-aftalerne og hente kvalificeret rådgivning. Det er et af indsatsområderne i SKI’s strategi for 2020-2023.

Se alle fem indsatsområder i SKI’s strategi.

aftaler@ski.dk kan du skrive dine spørgsmål til alle SKI’s aftaler. Skriv, hvilken aftale det drejer sig om i emnefeltet. Så sørger vi for, at den rette person får din mail, og du får hurtigere svar.

Du er selvfølgelig fortsat altid velkommen til at ringe og skrive direkte til den kontraktansvarlige. Du finder kontaktinformation på alle SKI’s medarbejdere her.