Karriere i SKI

Ledige stillinger

Vær med til at skabe råderum til velfærd

I SKI er du med til at skabe økonomisk råderum, sikkerhed og bæredygtige indkøbsløsninger sammen med den offentlige sektor. Det betyder blandt andet flere penge til velfærd. Og det betyder, at vores arbejde rækker langt ud over skrivebordet.

Offentligt indkøb er kernen i alt, hvad vi gør i SKI. Det er fundamentet og en del af vores fælles faglige identitet. Du bliver en del af et hus, hvor vi hver dag går på arbejde med en klar ambition om at skabe værdi for det fællesskab, vi er en del af.

Video: En kultur med højt til loftet og store ambitioner

Du bliver en del af en arbejdsplads med energi, engagement og et stærkt fællesskab – og med solid faglig tyngde.

Hos os arbejder både nyuddannede og erfarne specialister side om side. Det skaber en stærk dynamik, hvor vi lærer af hinanden, udfordrer hinanden og løfter opgaverne sammen gennem dialoger, sparring og projektsamarbejder.

Mange af vores kollegaer fremhæver den faglige fordybelse og det ansvar, de får, som noget af det mest meningsfulde ved at arbejde i SKI. Du får tid og rum til at sætte dig grundigt ind i komplekse problemstillinger og kvalificere beslutninger. Kvalitet og grundighed er ikke bare ambitioner. Det er noget, vi forventer af hinanden i det daglige arbejde.

Du mærker det i de faglige drøftelser, i sparringen på tværs af teams og i den tillid, der følger med ansvaret. De komplekse opgaver betyder, at du bliver udfordret fagligt og udvikler dig over tid - og du står aldrig alene.