Tablets: Klar til skolestart

Sommerferien nærmer sig, og skoler landet over skal i gang med at gøre status og købe nye tablets ind til et næste skoleår. Det gælder også i Nyborg Kommune, hvor de bruger SKI’s aftale til at købe ind. Det sparer både kommunen tid og penge.

​Når skoleåret rinder ud om halvanden måneds tid, er det tid til at gøre klar til et nyt skoleår. Det gælder for rigtig mange skoler landet over, der sørger for indkøb af tablets, pc’ere, møbler mv., mens alle eleverne er sendt på sommerferie. I Nyborg Kommune er Skole IT allerede klar med en bestilling på 100 tablets, som de køber på SKI’s forpligtende aftale 50.43 Tablets​​.

”Vi er rigtig glade for tabletaftalen. Det er nogle gode priser, og aftalen nem at bruge. Vi får, hvad vi bestiller, og vi får leveret tablets og licenser samtidig, så det fungerer alt i alt rigtig godt i hverdagen, ” siger Ulrich Jørgensen fra Skole IT i Nyborg Kommune.

”Vi er rigtig glade for tabletaftalen. Det er nogle gode priser, og aftalen nem at bruge."​ 

I Nyborg Kommune køber Skole IT tablets ind for alle kommunens skoler, som supplement til de pc’er, alle elever får udleveret. De bliver brugt i undervisningen, og der er ca. 600 tablets til de 2700 skoleelever. Herudover bruger de tablets i flere af kommunens administrative funktioner, og alt i alt køber kommunen omkring 400 tablet om året på 50.43​.

Se her, hvordan du køber ind på tabletaftalen.​

Hul igennem til Apple igen

I Nyborg Kommune har de netop fået leveret en ordentlig bunke iPads, som de har ventet på siden december. Der er nemlig ikke meget at stille op, når de store producenter sænker produktionen af bestemte mærker. Heldigvis ser det ud til, at der igen er hul igennem til Apple.

”Vi ser desværre, at når Apple lancerer nye iPads, så producerer de færre af de ’gamle’ modeller i en overgang. Det rammer alle – såvel vores leverandør på 50.43 som andre leverandører og i sidste ende slutkøberne. Vi hører dog, at der efterhånden skulle være hul igennem, og at de fleste – ligesom i Nyborg – har fået leveret deres bestillinger,” siger Casper Lyng Lundager, der er kontraktansvarlig for tabletaftalen i SKI. 

Ny aftale om tablets på vej

Tabletaftalen udløber i maj 2018, og genudbuddet af den populære aftale er allerede godt i gang. Udbudsdesignet er netop blevet godkendt og forventes at sendes i høring den 1. juni 2017. På den kommende aftale, som kommer til at ligne den eksisterende, vil der som noget nyt være flere former for tilbehør. Det har Ulrich Jørgensen, som sidder i projektgruppen, været med til at sikre: 


Ulrich Jørgensen fra Skole IT i Nyborg Kommune

”Det sker rigtig tit, at skærmene bliver knust. Og det er altså både elever og byrådsmedlemmer, det sker for. Derfor har det været vigtigt for os at få udvidet tilbehørssortimentet, så man også kan købe skærmbeskyttelsesglas og mere robuste covers på den nye aftale,” siger Ulrich Jørgensen. 



Det vil være muligt at tilslutte sig den kommende aftale i august. Aftalen bliver også en del af Statens Indkøbsprogram. Læs mere om den her.​

​​

Kontakt SKI

Casper Lyng Lundager
Konsulent, Kontraktansvarlig
T . 25 23 03 89
Michelle Offersen
Juniorkonsulent
T . 51 88 60 68